Min mægler:
Er du utilfreds med den offentlige ejendomsvurdering eller ønsker du bare at få den nyeste ejendomsvurdering? Kontakt din lokale EDC ejendomsmægler, som kan give dig et realistisk bud på, hvad din bolig er værd. Herved deltager du samtidig i vores konkurrence.
En ejendomsvurdering er den offentlige vurdering, der foretages af Vurderingsrådet under SKAT og som danner grundlag for beregningen af ejendomsværdiskatten. Vurderingen udføres generelt set på to forskellige måder afhængig af type af ejendom; de almindeligst handlede ejendomstyper og de sjældent handlede ejendomstyper.
I vurderingen af de almindeligste typer (enfamilieshuse, ejerlejligheder, sommerhuse) fastsættes en ejendomsvurdering alene ud fra en præcis statistisk maskinel vurdering. De sjældent handlede ejendomstyper vurderes individuelt af Vurderingsrådet. Mange er ikke enige i den offentlige vurdering og føler derfor en behov for at få den efterprøvet. Til dette er der oprettet 15 uafhængige vurderingsankenævn.
Erfaringsmæssigt fastsættes ejendomsværdien i underkanten af ejendommens reelle handelsværdi; for enfamilieshuse ofte ca. 10% lavere. Uanset vurderingsmetoden er den offentlige ejendomsvurdering i praksis langt fra perfekt, når der sammenlignes med de reelt handlede priser og man skal derfor være påpasselig med at anvende den som grundlag ved ejendomshandel.
Hos EDC henvender mange kunder sig, fordi de ønsker hjælp til at få foretaget en uvildig ejendomsvurdering. Det kan både være når kunderne synes at ejendomsværdien er fastsat for lavt eller for højt og derfor ønsker at klage. Vi udarbejder i disse tilfælde en vurdering af den faktiske handelsværdi, som kan indsendes som bilag med klagen til SKAT.
EDC står bag hver 4. ejendomshandel i Danmark, hvilket giver os stor erfaring og viden indenfor køb og salg af ejendomme. Vores dygtige medarbejdere ved derfor, hvad de taler om og bistår gerne i alle situationer i forbindelse med handel af fast ejendom. Er du i tvivl om din ejendomsvurdering er fastsat korrekt eller står du for at skulle sælge, så lad os kontakte dig via formularen med henblik på en uvildig vurdering.
Besøg på edc.dk sidste uge: 499.275 - Sidste måned: 2.245.283