Som en følge af skattereformen nedtrappes værdien af rentefradraget frem til 2019 med 1 procentpoint om året, således at det i 2019 vil udgøre 25 %. Beskæringen af rentefradraget gælder dog kun for årlige renteudgifter på mere end 50.000 kr. pr. person, dvs. 100.000 kr. for et ægtepar. Den del af renteudgifterne, der ligger under 50.000 kr. pr. person, berøres ikke af skattereformen.
Det lavere fradrag betyder, at den her oplyste nettoydelse kommer til at stige frem til 2019, såfremt renteudgifterne overstiger 50.000 kr. om året pr. person der ejer ejendommen.
Som en del af salgsopstillingen oplyses de præcise ydelser år for år i hele lånets løbetid inkl. skattereformens konsekvenser. Du kan derfor få fuldt overblik over økonomien ved at indhente en salgsopstilling. Du er ligeledes altid velkommen at kontakte din EDC-mægler, for at høre nærmere om hvad skattereformen betyder for dit boligkøb.