Fritidshus fra EDC

Utkæret 7, Ejerslev Lyng

7900 Nykøbing M

4/3 rum, 73 m²
Solgt

Charmerende sommerhus i fantastisk naturområde nær fjorden!

Materialerne, rummene, stilen, stemningen og beliggenheden her er alt sammen noget, som mange af os forbinder med et ”rigtigt” sommerhus.

Huset ligger meget idyllisk og ugeneret, da den ligger tilbagetrukket fra vejen for enden af som­mer­hu­s­om­rå­det og med afstand til naboer. Huset er omgivet af grønne områder med forskellige beplantninger, hvor der er masser af dyreliv. Desuden er der kun ca. 250 meter til børnevenlig badestrand, så her er gode betingelser for gåture langs vandet samt aktiviteter på vandet. Tilmed ca. 500 meter til populære Ejerslev Havn, der byder på cafe, lystbådehavn og en fantastisk naturoplevelse ved og omkring molergravene. Området er kendetegnet ved ubeskrivelige, naturrige omgivelser og et helt fantastisk fællesskab.

Sommerhuset er bygget i 1969 og er til-/ombygget i 2004. Boligarealet udgør 73 særdeles velindrettede m2 i et plan + hems. Huset er holdt i en meget hyggelig og charmerende stil og er med loft til kip. Der er en rigtig god planløsning, da køkken/alrum er i den ene del af huset, mens den anden del er indrettet med entré/fordelingsgang, badeværelse og tre værelser. Huset opvarmes med varmepumpe, brændeovn + elradiatorer. Generelt er huset meget velholdt overalt, så det er på alle måder klar til at skabe gode stunder for jeres familie.

Indretning: Entré/fordelingsgang, der giver adgang til samtlige rum i huset. 3 fine værelser – alle med skabe. Meget pænt badeværelse med lyst skabs­ar­ran­ge­ment og brusekabine. Super hyggeligt opholdsrum, der er indrettet med flot, hvidt køkken samt spiseplads. Der er god plads til sofa, lænestole o.lign., så her I kan alle være samlet på samme tid. Her er masser af lysindfald og brændeovn, så der er en skøn stemning i rummet. I opholdsrummet er der også trappe til en fin, stor hems, som kan indrettes med mange sovepladser. Det vil børnene med garanti elske! Fra køkken er der dør ud til haven.

Huset er beliggende på en hyggelig naturgrund på 1755 m2. Grunden er primært udlagt i græsplæne og lidt træer, så den er meget nem at holde. Derfor skal I ikke bruge ret meget tid på at holde grunden, når I er kommet i sommerhus. Her skal I bare slappe af, hygge jer og nyde hinanden og de herlige omgivelser. I forlængelse af huset er en dejlig overdækket terrasse, der vender mod syd, så her vil I med garanti opholde jer meget i løbet af dagen og når der skal spises. Desuden er der stor flisebelagt terrasse rundt om husets østlige og sydlige del, som også indbyder til mange skønne stunder i løbet af dagen. For enden af haven er der også et fuldisoleret anneks samt brændeskur.

Her får I et super skønt sommerhus, der emmer af hygge og som ovenikøbet har en helt fantastisk beliggenhed!

Fakta om Morsø (19.734 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.676 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.282 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
79005246
Boligareal
73 m²
Vægtet areal
73 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
1.755 m²
Antal etager
1
Byggeår
1969
Ombygget
2004
Liggetid
27 dage

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00