Villa fra EDC

Holmevej 183

8270 Højbjerg

4.395.000 kr.

7/5 rum, 171 m²
44 visninger de seneste 24 timer
Åbent hus med tilmelding 30. apr. 12:00 - 17:00

Original og velindrettet 60´er villa med bynær beliggenhed

Leder I efter en centralt beliggende familievilla og en god mængde plads - hele 230 anvendelige etage m2 - så overvej et besøg på Holmevej 183, få skridt fra indkøbstorv og skole. Og selv om huset har behov for modernisering, så er der masser af god 60´er vibe at bygge videre på.

Ikke meget er ændret siden arkitekten bistod husets ejer med opførelsen i 1963. Gedigne, traditionelle materialer for perioden, og en næsten fremadsynet mængde plads, er nogle af kendetegnene for ejendommen. Allerede fire år efter opførelsen allierede husets ejer sig med en arkitekt, og udvidede den eksisterende ejendom med en tilbygning med fuld kælder. Dermed fremstår ejendommen i dag med store opholdsrum, separat for­æl­dre­af­de­ling, og med en underetage der er en integreret del af boligen, hvilket giver en ekstraordinær mængde anvendelig plads.

Huset ligger højt i terrænet, hvilket forsyner stueetagen med et fint lys og uden indkig for gaden. En god stor og åben stue i forskudte plan er ejendommens centrum, med både opholdsplads, udgang til terrasse og en oplagt spisestue i forbindelse med køkkenet. Hertil støder en fin mellemgang med adgang til et værelse/kontor, og med adgang til et forskudt plan, hvor der er badeværelse og to værelser. I modsatte ende/gavl af huset, er der som en del af tilbygningen etableret en separat for­æl­dre­af­de­ling, med stort soveværelse og indbygget skabsvæg, samt tilhørende badeværelse. Herudover blev der også plads til endnu et værelse.

Adgangen til underetagen foregår via et åbent trappeforløb fra stuen, og fremstår dermed sammenhængende med resten af boligen. Her er et åbent multirum, hvorfra der er adgang til to store disponible rum. Loftshøjden er særdeles god (hele 232 cm), og her er næsten alle muligheder åbne. Det er op til jer at gøre brug af den gode plads, hvad enten det måtte være te­e­na­ge­af­de­ling, kontor, gæsteafdeling, hobbyrum mv.

Udendørs er huset lukket godt af mod Holmevej med fin opvokset forhave, og der er nedkørsel til en stor integreret garage under huset. I baghaven er der en stor regulær græsplæne, og buske og beplantning står flot, så baghaven fremstår som en lukket grøn ”hule”. Haven er sydvendt, så ønsker I jer en solrig og grøn have, så er denne ejendom en velforsynet mulighed.

Sætter I pris på at kunne modernisere en allerede funktionel indretning, i et hus med fin opdeling og masser at plads og potentiale - og vil I samtidig bo helt tæt på alle hverdagsbehov samt i cykelafstand til skov, idræts­fa­ci­li­te­ter og Aarhus C - så er denne ejendom et godt bud. Her er en familieejendom, der har plads og er klar til at I gør den til jeres egen.

Med kort afstand til Aarhus C samt skov og strand er Højbjerg ét af de absolut mest attraktive områder gennem tiderne omkring Aarhus. Her bor I tæt på midtbyens mange muligheder for shopping og kulturelle tilbud, og samtidig byder Højbjerg på sine egne ind­købs­mu­lig­he­der ved Rundhøj Centret og Kridthøj Torv samt rekreative områder i form af den hyggelige dyrehave og de flotte skove ved Marselisborg. Den dejlige Moesgaard Strand ved Aarhusbugten er kun minutters kørsel væk, og Mindeparken tilbyder i cykelafstand grønne arealer til alle formål.

I Højbjerg finder man samtidig gode muligheder for idrætsak­ti­vi­te­ter ved Lyseng, gode skoler og gode pas­nings­mu­lig­he­der for børn i alle aldre. Et attraktivt område for såvel børnefamilier som bedsteforældre, der nyder kort afstand til både indkøb, underholdning og fornøjelse i flotte grønne omgivelser.

Fakta om Aarhus (367.095 indbyggere)

Kommuneskat
24,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
6
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.687 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.039 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.032 kr./md.
Antal folkeskoler
45
Gns. klassekvotient
22,3

Oplysninger

Sagsnr.
82703454
Boligareal
171 m²
Kælder
59 m²
Vægtet areal
208 m²
Rum/værelser
7/5
Grundareal
839 m²
Antal etager
2
Byggeår
1963
Ombygget
1967
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
4.309 kr.
Pris/m²
21.130 kr.
Pris
4.395.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
144 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
220.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
24.997 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
20.141 kr.
Læs mere om boliglån

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

Kennet Hansen

Ejendomsmægler, DiplomValuar, HD (FR), MDE

kha@edc.dk27 14 97 9958 58 70 13EDC Poul Erik Bech

EDC Poul Erik Bech

Rosenvangs Alle 145, 8270 Højbjerg

827@edc.dk86 27 15 33