I 1.række og med egen låge direkte til Gentofte Sø udbydes charmerende fiskerhus i det gamle Gentofte.
Med Gentofte Sø og Gentoftegades hyggelige og gode handelsmiljø som nærmeste naboer er denne beliggenhed til parret eller familien der ønsker en rendyrket forkælelse hver dag hele året rundt. Endvidere kort afstand til Gentofte Skole, børneinstitutioner, bibliotek samt biograf.
Ejendommen er oprindeligt fra 1839 men er udbygget i 1971, således den i dag fremstår med en god planløsning samt en skøn sydvendt have med låge til stien der omkranser Gentofte sø.
Planløsning i 2 plan med entré, badeværelse med bruseniche, værelse/kontor, stor dagligstue i åben forbindelse med køkkenet og udgang til skøn stor flisebelagt terrasse samt 1.sal med udsigt og 2 gode værelser.
Læs hele beskrivelsen
Opvarmes med elvarme men mulighed for at konvertere til naturgas som ligger i vejen.
En bolig og stemning som skal opleves.
Luk beskrivelsen