TILBUD ØNSKES
Området:
Skønt beliggende som en lille oase i byen finder man Hf. Engvang - en hyggelig helårs haveforening hvor man straks føler sig hjemme. Foreningen ligger centralt på Amager med kort afstand til Metro, Fields i Ørestad samt motorvejsnettet. Alt dette "storby liv" opfanger man dog ikke når man er i selve foreningen - her er bare fred og ro!
Huset:
Huset er et gasbeton hus fra 1950 på i alt 96 bolig m2. Huset har herudover en tag-etage som er indraget til værelser - dog uden at dette er godkendt (eller vil kunne godkendes). Til huset hører endvidere stor carport på 37 m2 jf. BBR hvoraf de 7 m2 er integreret udhus.
Læs hele beskrivelsen
Huset er beliggende tilbagetrukket på grunden men dog med hyggelig terrasse/gårdhave på husets sydside hvor man kan nyde solen om sommeren.
Indretning:
Man træder ind i entreen hvorfra der er videre adgang til husets meget lange køkken der fører videre igennem til mindre værelse. Herudover er der meegt stor og funktionel stue med brændeovn og udgang til gårdhaven. Herudover er der endnu et værelse i stueplan samt mellemgang med adgang til husets badeværelse samt trappe op til "1. salen". Heroppe forefindes et stort rum samt for enden - endnu et værelse. 1. salen er ikke godkendt til beboelse!
Man må som køber forvente at skulle modernisere ejendommen men man får til gengæld et meget rummeligt hus med gode muligheder!
Luk beskrivelsen