Ønsker køber et unikt og sjældent udbudt fristed, hvor det bedste kun er godt nok, og lægges der samtidig vægt på at bo i første række, har vi her et sommerhus som bestemt er et besøg værd.
Giv os et kald eller send en mail, så mødes vi på ejendommen, så kan I med egne øjne kan se, mærke og føle dette pragtfulde sted.
Området har en masse charme og hygge at byde på og en placering i den mondæne del af Nødebohuse, der gør, at det er umuligt at sætte ord på, det skal simpelthen opleves.
Huset ligger i 1. række til Kattegat, så har den kommende ejer lyst til at starte dagen med en dukkert, er det blot at spadsere ned af egen trappe, så står man på en af Nordkystens bedste badestrande og kan hoppe i det friske vand.
Efter en sådan start, kan det da kun blive en god og udbytterig dag enten på jobbet eller med andre gøremål.
Læs hele beskrivelsen
Er den kommende ejer glad for naturen, er der en masse gode tilbud i området, her skal nævnes det pragtfulde og til tider barske område ved Spodbjerg Fyr og Polarforsker Knud Rasmussens Hus samt hele kyststrækningen mellem Nødebohuse og Hundested Havn, der med sine skrænter på den ene side og det bakkede landskab på den anden, gør det til noget helt specielt.
Indkøbsmuligheder findes der blandt andet i Hundested, hvor der er flere supermarkeder, en slagter samt et par specielbutikker.
Efter en indkøbstur i byens handelsgade, kan det anbefales at gå en tur på havnen, som indenfor de seneste fem-seks år fået tilført en masse liv, dette er sket ved at der er kommet en del kunstværksteder, herunder et anerkendt glaspusteri, et bryghus som lige har holdt tre års fødselsdag og som virkelig har fået fat, en nyåbnet familierestauration Nemo samt flere hyggelige fiskerestaurationer, hvor man kan falde ind, købe sig en fiskefrikadelle og et koldt glas fadøl. En sådan indkøbstur til Hundested kan såmænd godt tage flere timer, før man atter vender hjem til basen på Klithøjvej.
Er køber glad for at gå en tur, er der en pragtfuld naturoplevelse ved at spadsere fra Nødebohuse til Kikhavn. Her oplever man på den ene side de flotte skranter og en udsigt ud over Kattegat mod Hesselø samt på den anden side det flotte kuperede område, strandarealet ved Gråstenvej, hvor der for nogle år siden blev opfyldt med sand og dermed etableret en rigtig lækker og finkornet badestrand.
Når turen er ved at nå sit mål i Kikhavn, støder man her på et lille hyggeligt samfund med smalle gader, stokroser, bygninger med stråtag og småsprossede vinduer. Så er den kommende ejer (også) glad og sætter pris på at have naturen indenfor gå-afstand, er dette bestemt endnu et argument for at aflægge dette område et besøg.
Ejendommen er omkranset af hegn og randbeplantning og på grunden er der flere dejlige solterrasser, og bliver det pludselig for varmt, er der bestemt også mulighed for at finde skygge under et af de gamle frugttræer i den hyggelige have.
Huset indeholder: bryggers med skabe, badeværelse med brusekabine og gulvvarme, super flot HTH køkken fra 2007 åbent mod stuen, opholdsstue med nyere brændeovn samt flot lysindfald fra det store vinduesparti mod havet og gårdhaven, fordelingsgang, 2 værelser, soveværelse med udsigt og udgang til haven mod Kattegat. Vinduespartiet mod Kattegat er tegnet af arkitekt Arne Vodder.
Til ejendommen hører endvidere carport med tilhørende udhus.
Luk beskrivelsen