- Hyggeligt fritidshus med god beliggenhed
Lyst og rummeligt fritidshus fra 1966 beliggende på 1115 m2 solrig grund, for enden af lukket vej, i stille område med kun ca 150 meter til en af Danmarks bedste børnevenlige badestrande og tæt på Marielyst centrum, 18 hullers golfbane, butikker, spisesteder og sommerlandets øvrige aktiviteter.
Huset er på 83 m2 og fremtræder pænt og vedligeholdt og har masser af "sommerhus-charme."
INDEHOLDER: Entré via køkken. Pænt hvidt køkken med alle hvidevarer og god skabsplads og udgang til stor delvist overdækket træterrasse. Hyggelig lys stue med brændeovn og pejs, opdelt i spise- og opholdstue med udgang til stor træterrasse og haven.
Læs hele beskrivelsen
Pænt klinkebelagt badeværelse med brusekabine, nyt toilet (vakuum) samt pænt skabsarrangement. Stort soveværelse med dobbeltseng og skabsplads, soveværelse med dobbeltseng og 1 enkel seng samt børneværelse med 2 enkle senge. Dertil lille hyggelig alkove med 1 sengeplads.
Derudover indbygget udhus med vaskemaskine samt legehus.
Faste oplysninger:
Tag: Tagpap · Fundament: Støbt · Ydermur: Træ · Vinduer: Termo · Antenne: Parabol · Gulve: Træ/klinker · Lofter: Træ · Varmeinstallation: Elvarme/Brændeovn/Pejs · Soveværelser/Sengepladser: 3/8 · Afstand til strand: 150 meter · Afstand til indkøb: 1.500 meter
Et hyggeligt vedligeholdt fritidshus med god beliggenhed.
Marielystkort: B-2
Luk beskrivelsen