En af Koldings absolut flotteste herskabslejligheder udbydes til salg. 143 m² enestående liebhaveri i midten af byens latinerkvarter.
Få minuters gang fra gågaden, hvor der er rig mulighed for at nyde byens cafeliv samt gode muligheder for indkøb og shopping. Du vil komme til at bo tæt på Koldinghus, som byder på spændende udstillinger, og hvor der ligeledes indbydes til en flot gåtur omkring Slotssøen.
Bygningen var en del af konsul Grønborgs gamle handelsgård, og herskabet selv havde privat bolig i netop denne lejlighed på 1. sal. Hele lejligheden bærer præg af, at Grønborg importerede træ - det ses i særdeleshed med den smukke brug af ædeltræ overalt.
Fra opgangen er der adgang til en stor lys entre med indbyggede skabe til begge sider af entredøren.
Læs hele beskrivelsen
Entreen åbner op til en stor flot stue med gode indretningsmuligheder, massive egetræsgulve i sildeben, hvide vægpaneler, stukloft og fyldningsdøre. Stor unik spisestue med højt til loftet og rundede vægge. Spisestuen er indrettet med smukke vægpaneler i nøddetræ og mahogni, flora Danica malet blomsterranke i loftet og med en flot udsmykket porcelænskakkelovn. Fra spisestuen er der adgang til et lyst køkken med kamin og plads til mindre bordarrangement. Designbadeværelse som er indrettet med dobbelt håndvask og Phillippe Starck armaturer, samt en flot bruseniche af græsk skiffer og glas, som giver en flot kontrast til rummet. Gangarealet mellem badeværelset og stuen fungerer i dag som et lille bibliotek med indbyggede reoler. Et lyst soveværelse med skabe fra gulv til loft samt en overdækket læfyldt sydvestvendt altan.
Dette er en lejlighed for dem der vil bo midt i byen, med alt indenfor gåafstand og for dem, som samtidig vil have et stykke fordums storhed og format, opdateret med moderne bekvemmelighed.
Til lejligheden hører egen garage og ekstra parkering i lukket gård.
Luk beskrivelsen