Vil du betale for forslag til ener­gi­for­bed­rin­ger?

    Se, hvor meget dårlige energimærker kan koste i afslag

    Næsten tre ud af fire (72 pct.) af de danske boligejere er nysgerrige efter deres boligs energimærke. De vil også gerne have nogle forslag til ener­gi­for­bed­rin­ger, men halvdelen (49 pct.) af dem, der er blevet spurgt, er ikke interesserede i at betale for det.  

    Det viser en ny undersøgelse, som ana­ly­se­in­sti­tut­tet Epinion har foretaget for bankernes bran­che­for­e­ning, Finans Danmark, i 1. kvartal 2024.

    Det kan ellers godt betale sig at interessere sig for sin boligs energimærke, og ikke mindst hvordan det kan forbedres. For når energimærket ligger i den kedelige ende af skalaen, forlanger boligkøberne ofte større afslag. 

    Det fortæller EDC’s kom­mu­ni­ka­tions­chef Jan Nordmann, som har analyseret næsten 8.500 nyere bolighandler.

    Mindre afslag ved godt energimærke

    “Hvis en bolig har energimærke G, som er den laveste kategori, er der i gennemsnit givet næsten 9 pct. i afslag. Ligger boligen derimod i den mest ener­gi­ef­fek­ti­ve ende og har et A-mærke, skal køberen ikke sætte næsen op efter i prisen i samme stør­rel­ses­or­den, for her er der i gennemsnit givet mindre end 3 pct. i afslag.”

    Også målt i kroner skal sælgeren af med et større afslag for at få køberens underskrift på købsaftalen, når energimærket ligger i den kedelige ende. På G-mærkede huse er der i gennemsnit givet et afslag på ca. 115.000 kr., mens det A-mærkede hus er solgt med et afslag på 112.000 kr. i snit, til trods for at de er mere end tre gange dyrere end husene med den dårligste energimærkning. 

    Det er dog ikke alene energimærket, der betinger afslagets størrelse: “Husene med de gode energimærker er jo de nyere huse, hvor der i det hele taget ikke er så meget at komme efter. Der er altså ikke så meget, en køber kan bringe i spil for at forhandle prisen ned”, siger Jan Nordmann.

    Find din boligs energimærke

    For at gøre det lettere og mere overskueligt for en boligejer at komme i gang har det siden 2021 været lovpligtigt, at en ener­gi­mærk­nings­rap­port foruden selve energimærket på skalaen fra A-G, også skal indeholde forslag til, hvor det er mest relevant at energiforbedre boligen, og hvordan det konkret kan gøres. Desuden indeholder rapporten beregninger af, hvilken effekt på boligøkonomi og klimaaftryk de prioriterede forbedringer vil have.  

    På edc.dk er vi netop ved at implementere en ny funktion, hvor visningen af husene til salg suppleres med en energiberegner, hvor man kan få en beregning af, hvad det vil koste, og hvor meget der kan spares på de løbende omkostninger til energi ved at gennemføre konkrete ændringer; f.eks. ved at få installeret en varmepumpe. Funktionen er som anført endnu ikke tilgængelig på alle ejendomme.

    C, D eller E er det mest almindelige

    Næsten 8 ud af 10 solgte boliger i EDC’s undersøgelse var forsynet med energimærke C, D eller E.

    “Det er i praksis kun nybyggede lavenergihuse, der kan få et A-mærke, ligesom B-mærket stort set kun opnås på nye ejendomme. Køber man bolig i det brede midterfelt, dvs. parcelhuse opført i perioden 1960-2000, er et C-mærke reelt topkarakter, mens D og E er forventeligt og normalt, siger Jan Nordmann og understreger:

    “I denne situation skal man altså ikke blive forskrækket over et E-mærke, men selvfølgelig er det altid en god idé at undersøge, om ener­gi­til­stan­den kan forbedres.”