EDC Tørring er en selvstændig ejendomsmæglerforretning med afdeling i Hedensted. Begge er medlemmer af det landsdækkende EDC samarbejde med i dag over 240 firmaer.
Firmaet blev etableret som "Tørring Ejendomskontor" i 1977. Bendt Jensen har været medejer siden 1978 og eneejer siden 2000. Bendt Jensen blev statsaut. i 1981 og senere valuar, han har dermed over 30 års erfaring med ejendomshandel i lokalområdet. Denne erfaring, kombineret med veluddannede medarbejdere, bruges til at yde den optimale service i alle handler - store som små.
Firmaet beskæftiger i dag 7 medarbejdere, og vi har specialister indenfor handel i udlandet, projektudvikling og erhverv. Vi beskæftiger os med alle former for salg af fast ejendom, fra det mindste fritidshus til hele virksomheder. Endvidere forestår vi digital tinglysning af skøder.