Duevej 60, 3. TV
Solgt
Charmerende og indflytningsklar lejl. i Fuglebakkekvarteret med 2 altaner
Området: Fuglebakkekvarteret er et af de mest attraktive områder på Frederiksberg. Det er en stille, grøn og børnevenlig oase med flere rekreative områder med legefaciliteter, herunder i den nærliggende park ved Egernvej, Kristian Zahrtmanns Plads og Grøndalsparken. Den lokale folkeskole er den velrenommerede Skolen på Duevej, og hertil kommer flere daginstitutioner og velassorterede supermarkeder samt CBS. Der er ligeledes mange hyggelige mødesteder i gåafstand i form af indbydende cafeer på bl.a. Godthåbsvej og området omkring Jægersborggade på Nørrebro.Området - og lejligheden - ligger i gåafstand til metrostationen ved Aksel Møllers Have og Fasanvej Station samt S-togsstationer Grøndal og Fuglebakken.
Ejendommen: Der er tale om en gedigen og flot ejendom fra 1932, opført i røde mursten og med udskiftet tegltag. Ejendommen er veldrevet og har en sund økonomi samt en solid vedligeholdelsesplan. Opgangen er velholdt, og der er gode parkeringsmuligheder lige rundt om bygningen. Der er desuden gode fællesfaciliteter som en hyggelig grøn og blomstrende gård med legeplads samt mange små hjørner med fælles havemøbler. Ligeledes er der vaskekælder og brugsret til kælderrum.
Indretningen: Lejligheden har en god planløsning med masser af plads i alle rum og mulighed for delebrug (se alternativ plantegning). I fordelingsentréen er der masser af plads til overtøj og sko. Herfra træder man til den ene side ind i et lyst og moderne køkken fra Invita, opdateret i 2017, som har alt i hårde hvidevarer - såsom Quooker, opvaskemaskine og induktionskogeplade. Der er spiseplads i køkkenet lige ved siden af altanen, der vender ud mod gården med morgen- og middagssol.
Næste dør fører ind til badeværelset, som blev opdateret i 2017 og rummer bruseniche, stor vask med rummeligt overskab, væghængt toilet og en vaskesøjle.
I den anden side i gangen fører dørene ind til to store og lyse stuer en-suite med højt til loftet og store vinduespartier mod vest. I forlængelse af stuerne er der soveværelse med en fantastisk vestvendt altan, hvor man ikke bare kan nyde eftermiddags- og aftensolen, men også udsigten over kvarteret op mod Kristian Zahrtmanns Plads. Soveværelset har indbyggede skabe, og der er plads til at sætte flere op.
I både gang og i de tre stuer er der gennemgående plankegulve, der sammen med den velplanlagte rumfordeling er med til at få lejligheden til at ose af charme og stil.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk
Fakta om Frederiksberg (104.899 indbyggere)
- Kommuneskat
- 24,6%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 3,1
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.503 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 3.503 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.901 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 10
- Gns. klassekvotient
- 22,4
- Sagsnr.
- 20105561
- Boligareal
- 92 m²
- Rum/værelser
- 3/1
- Antal etager
- 1
- Byggeår
- 1932
- Energimærke
- C
- Altan/terrasse
- Ja
- Elevator
- Nej
- Liggetid
- 5 dage
Oplysninger
National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.
Daniel Sejrskild Nielsen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE - HD(O)