Fin grund, højtbeliggende på Gjellerodde med udsigt til åbent landskab
Går du også med drømmen om at skabe din helt egen oase med plads til afslapning og familiehygge i én af Danmarks måske skønneste fjordområder. Alt der hører en god ferie til ligger indenfor få minutters kørsel, uanset om det er bademuligheder, indkøbsmuligheder eller naturoplevelser ved enten skov eller Vesterhav.
Sommerhusområdet Gjellerodde er beliggende lige ud til Limfjorden og fra grunden er der kun få minutters gang til badebro og gode badeforhold. Lemvig by er kun 5 minutter væk i bil og har et fint handelsliv og hyggeligt havnemiljø. Fra sommerhusområdet kan du følge en rigtig naturskøn rute enten på gåben eller cykel - Hele vejen langs vandet som kan nydes helt fra toppen af Gjeller, til nede langs strandpromenaden, hvor I passerer både campingplads, Feriecenter, lystbådehavn, museet for religiøs kunst mm. Og på en heldig dag kan I måske hilse på sælerne der svømmer rundt i og ved havnen.
Gjellerodde og Lemvig er kendt for sin bakkede og smukke natur der omkranser hele området og hér findes bl.a. én af landets smukkeste golfbaner, det brusende Vesterhavet kun 14 km mod vest og Klosterheden 12 km herfra. Fra Lemvig til spidsen af Gjellerodde er der lavet en planetsti, hvor du møder skulpturer af samtlige planeter på din vej.
Der er mulighed for både at holde en aktiv ferie eller trække stikket ud og slappe af sammen med hele familien. Fra huset er der et fint stisystem, som leder dig rundt i området, ned til vandet eller forbi restaurant Odden, hvor der er god anledning til et lille stop og en forfriskning fra kiosken eller i restauranten mens børnene leger på den store legeplads.
Lemvig havn har gennem de seneste år gennemgået en større forvandling fra aktiv industrihavn til nu, hvor der hvert år sker nye tiltag til stor glæde for både lokalbefolkning og turister. Havnen summer nu af anden liv med restauranter, legeplads, lystbådehavn, havnebad, grillpladser, skaterbane, masser af bænke til et velfortjent isstop mm. Det seneste er Lemvig Klimatorium
I området omkring Lemvig ligger også Thyborøn, som er endnu en meget hyggelig havneby, der hver sommer trækker mange turister til på grund af sit aktive og hyggelige havneområde med strand, butikker og restauranter side om side.
Vestkystens barske men utroligt skønne og smukke natur, gør det muligt at nyde sin ferie både inden- og udendørs uanset vejr og vind. På aktivitetslisten ligger flere muligheder som windsurfing, kajak, sejlads og både ved Vesterhavet og i Klosterheden er der gode ruter til mountainbike, ridning og gåture.
Giv EDC Lemvig et kald på telefon 96 63 40 00, hvis du har spørgsmål til mulighederne for at bygge lige netop hér.