Fritidshus fra EDC

Lucievej 12B, Vejlby

7673 Harboøre

3.095.000 kr.

5/4 rum, 129 m²
Solgt

Unik mulighed: Nybygget fritidshus helt tæt på Vesterhavet

Her kan I erhverve jer et skønt, moderne og luksuriøst fritidshus, der er så nyt, at det faktisk ikke er bygget endnu. Dermed kan I selv vælge nogle af de materialer, der skal præge indretningen af den rummelige fritidsbolig, hvor samværet kommer i centrum. Tvivler I stadig på at slå til, så kast et blik på beliggenheden lige ved Vesterhavet – det bliver ikke meget bedre.
Ud­lej­nings­esti­mat siger 200.000 kr. om året.

En helt fantastisk beliggenhed venter jer nemlig i Vejlby. Huset kommer til at ligge i anden række til klitterne på et lille, lukket sommerhusvænge, og I får derfor fuld fornøjelse af kystens foranderlige landskab og natur. Tegner en solnedgang sig særligt farverig, er pa­nora­maud­sig­ten fra toppen af klitrækken ganske få skridt væk. I får tillige kort afstand til købmanden, så der hurtigt kan hentes morgenbrød, mælk til kaffen eller en omgang is til hele familien.

Det planlagte fritidshus bliver en moderne fortolkning af det klassiske udgangspunkt. Loft til kip med akustiklofter og støj­re­du­ce­ren­de gulve sikrer en behagelig rumfornemmelse, selvom I er mange samlet, og med hele fire værelser og to badeværelser er det netop uproblematisk at invitere den udvidede familie med på ferie. Lysindfaldet spiller sin egen positive rolle, og i den åbne op­holds­af­de­ling er biopejsen et hyggeligt og naturligt samlingspunkt i de kolde måneder. Som udgangspunkt er inventaret holdt i et lyst og nordisk udtryk med lækre materialer fra Svane, men her er mulighed for jeres egne tilvalg.

Der anlægges træterrasse omkring hele huset, og en del overdækkes og afskærmes, så I får et uderum, der kan modstå vestkystens vindforhold. Og så kommer vi til den helt store bonus. Fri­tids­bo­li­gens største badeværelse vil være udstyret med spabadekar og direkte udgang til en udebruser, som bygges i en diskret niche af huset. Ved udebruseren vil der også være en sauna tilknyttet. Der er kort sagt perfekte forhold til at hoppe med på vin­ter­bad­nings­tren­den eller bare skrue op for selv­for­kælel­sen.

Vejlby er et rigtig skønt og populært som­mer­hu­s­om­rå­de, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke na­tu­ro­p­le­vel­ser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en som­mero­p­le­vel­se værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode ind­købs­mu­lig­he­der i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dag­lig­va­re­bu­tik­ker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt EDC Lemvig på tlf. 96 63 40 00 for at høre nærmere.

Fakta om Lemvig (19.371 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
28
Landsgennemsnit
26,197

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.560 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.816 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.148 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71104809
Boligareal
129 m²
Rum/værelser
5/4
Grundareal
1.295 m²
Antal etager
1
Byggeår
2022
Ejerudgifter pr. md.
3.052 kr.
Pris/m²
23.992 kr.
Liggetid
240 dage
Pris
3.095.000 kr.
Prisudvikling
-11,00 %
Vægtet areal
0 m²

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
155.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
18.657 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
14.592 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 8696 63 40 00EDC Lemvig