Vejlby Klit 9+11, Vejlby
500.000 kr.












Byg dit eget drømmesommerhus på en dobbeltgrund
To store byggegrunde kan sælges samlet, og dette giver jer mulighed for at opføre et stort sommerhus enten til eget brug, eller give jer selv den mulighed at få en ekstra indtjening gennem udlejning.Mange af de store sommerhuse som ligger i området har høje årlige lejeindtægter, og vi vil meget gerne være behjælpelig med at indhente udlejningstilbud fra bureauer, med det projekt som I evt. går med i tankerne.
Området omkring Vrist og Vejlby Klit indbyder til udendørsaktiviteter året rundt uanset om det er lange gåture langs klitter eller strandbred eller man benytter sig af de mange aktiviteter i området. Endvidere er der ikke langt til dagligvare indkøb i nærmeste by, og muligheden for udflugtsture til enten Thyborøn, for at opleve en rigtig klassisk dansk fiskerby, eller til Lemvig og opleve 'Smilets By' med masser af indkøbsmuligheder og detailhandel samt hyggelige havnemiljøer.
Sidste nye skud er kulturstedet "18b", som hele året afholder både koncerter, foredrag, kreative værksteder mm.
Stranden i dette område er bred og børnevenlig og vedligeholdes af Kystdirektoratet med sandfodring efter behov. Vandkvaliteten er så god at den har Blå Flag status.
Vejlby og Vrist er to sommerhusområde, der ligger lige op ad hinanden. Hér er der både plads til at koble fra og nyde ferien i rolige omgivelser eller deltage i de mange aktiviteter i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, der kendetegner vestkysten, og netop ved Vesterhavet møder du unikke naturoplevelser på alle tider af året. En cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en sommeroplevelse værd.
Aktiviteterne omfatter blandt andet Adventure Golf, fodboldgolf, ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med golf simulatoren, skydning, motionscenter mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er flere gode indkøbsmuligheder i Harboøre.
Derudover kan man besøge Kystcentret i Thyborøn, sea-warmuseum, akvarium og meget mere, der gør dette område til et absolut skønt feriested med tilbud som både turister og lokale benytter meget.
Ikke langt herfra, går der færge til Agger.
Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det altid hyggeligt at tage enten bus eller det lokale og charmerende tog, VLTJ.
Her har I ganske enkelt alletiders mulighed for at få et skønt og stort fritidshus med meget kort afstand til vand. Kontakt EDC Lemvig på telefon 96 63 40 00, hvis I ønsker at høre endnu mere om mulighederne på denne grund.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Lars Kynde Lyng
Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke