Stort, flot luksus sommerhus med god lejeindtægt og attraktiv beliggenhed i kort afstand til vandet!
I det fredelige og meget populære skov- og sommerhusområde ved Rubinsøen i Hasle Lystskov, ligger dette meget flotte og velholdte sommerhus på 123 m², i gåafstand til dej-lig og badevenlig sandstrand samt 5 minutters gang til Rubinsøen. Sommerhuset er en del af ejerforeningen ”Rubinsøen Skovhuse”, som i alt består af 40 fritliggende sommer-huse placeret med god afstand til hinanden på den store skovgrund, midt i Hasle Lyst-skov - omgivet af smuk bornholmsk natur, med spændende områder, diverse søer, af-vekslende skovareal med mountainbikespor, løberuter m.m. – samt kort afstand til Hasle by, hvor der bl.a. forefindes indkøbsmuligheder, café, spisesteder, røgeri, Hasle Fælled samt det hyggelige havnemiljø med lystbådehavn, havnebad, sauna m.m.
Sommerhuset fremtræder i meget flot stand og er løbende blevet vedligeholdt indvendigt og udvendigt – senest med stor lækker træterrasse i finsk kernetræs planker, som blev lavet i 2021. Derudover har ejer fået etableret et ekstra badeværelse, hvilket kun få huse har i ejerforeningen.
Sommerhuset er opført i mørke træfacader, hvide energivinduer samt sort betonstentag - udvendigt fremtræder det pænt og ordentligt, hvor ejerforeningen sørger for vedligeholdelse af veje og fællesarealer, hvilket gør det nemt at være ejer af et sommerhus i deres ejerforening
Grunden er en stor grund, som ejes af ejerforeningen, men til sommerhuset er der "egen" lille parkeringsplads samt ”egen” lille have med en stor, skøn træterrasse med god plads til havemøbler, liggestole m.m.
Sommerhuset har en god indretning og indeholder: Entré med garderobeafsnit. Bryggers/vaskerum med klinkegulv med vaskemaskine og tørretumbler. Stort, dejligt badeværelse med toilet, stort håndvaskarrangement, bruseafsnit, spabad, sauna samt gulvvarme m.m. Lys stue med flotte møbler, trægulv, brændeovn, varmepumpe, loft til kip samt udgang til stor, solrig træterrasse, som er delvist overdækket. Flot køkken med hvidevarer og spiseplads - åbent til stue. Gæstebadeværelse med toilet, håndvask og bruseniche. 4 gode soveværelser. Hems med TV og spillekonsol, samt mulighed for ekstra soveplads.
Derudover forefindes: Redskabsskur til opbevaring.
Øvrige oplysninger: Der foreligger udlejningsaftale for 2023, som skal respekteres af køber. Lejeindtægten i 2022 udgjorde kr. 130.620 ekskl. ejerspærring. Samlet lejeindtægt vil kunne nå op på ca. kr. 150.000 til ejer. Der er indlagt fibernet i sommerhuset.
Lækkert luksus sommerhus i flot stand og med god lejeindtægt - beliggende i attraktivt sommerhusområde ved Hasle!