Fritidshus fra EDC

Fasanhaven 7, Ell Kohave

4573 Højby

4/2 rum, 98 m²
Solgt

Sommerhus i god stand og med store fællesrum!

Velkommen til Fasanhaven 7. Her har vi fornøjelsen af at udbyde dette meget fine sommerhus, som i 2010 blev til- og ombygget. Derfor er huset i dag med nyere tag, flot skal og med dejlige ter­ras­se­mil­jø­er og have orienteret mod syd og vest, så du har den optimale udnyttelse i forhold til solens bane. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Husets 98 m2 er godt udnyttet, og rummer nogle særdeles gode fællesrum med store flotte vinduespartier som kaster sollyset indenfor. Her er en indbydende entré som tager dig med videre i det flotte køkkenalrum, hvor maden kan laves i samvær med sine gæster. Her er 2 fine soveværelser, samt en ekstra dagligstue med loft til kip og direkte udgang til den sydvendte terrasse. Er behovet 3 soveværelser, kan udhuset i forlængelse af tilbygningen bruges som anneks, hvor man kan have ekstra sovende. Badeværelset er af rummelig størrelse med separat bruseniche og stort vinduesparti som kan åbnes.

Er du til en solrig grund, vil du elske denne. Den er dejlig åben, god græsplæne med plads til spil og leg, samt en meget fin træterrasse med plads til grillen og solsengene. Indbydende indkørsel med plads til flere biler op til husets flisegang til hovedindgangen.

Du er placeret i et af Danmarks mest populære som­mer­hu­s­om­rå­der, og i cykelafstand til nogle af de bedste strande. Ved Gudmindrup Strand kan en god burger på ”Haveje” nydes før eller efter en badetur. Ved ko-revlerne har du en times fantastisk gåtur, før du kan tage bilen videre til Odsherreds andre seværdigheder. Tæt på findes Sommerland Sjælland der er en voldsomt populær for­ly­stel­ses­park for de mindre børn, Burgerhjørnet hvor en kæmpe is kan nydes over et slag minigolf, eller en lidt længere køretur til Rørvig havn eller Nykøbing Sjællands hyggelige gågade med lokale caféer, butikker, restauranter og et bredt udvalg af supermarkeder. Højby er byen som ligger tættest for, hvor der ligeledes er gode supermarkeder hvor stort set alt til husbehov og fest kan handles.

Fakta om Odsherred (32.605 indbyggere)

Kommuneskat
26,3%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
12,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.434 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.203 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.174 kr./md.
Antal folkeskoler
5
Gns. klassekvotient
18,9

Oplysninger

Sagsnr.
45002839
Boligareal
98 m²
Vægtet areal
101 m²
Rum/værelser
4/2
Grundareal
1.160 m²
Antal etager
2
Byggeår
1979
Ombygget
2010
Liggetid
242 dage

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Andersen

Indehaver

la@edc.dkEDC Lars Andersen

EDC Lars Andersen

Svanestræde 2, 4500 Nykøbing Sj

450@edc.dk59 91 33 33