Brombærvej 2, Tørresø Strand
3.490.000 kr.





























Skønt og flot sommerhus i 1. række
Med en unik beliggenhed i første række til vandet er dette fritidshus lidt af en perle. Tørresø Strand hører til blandt de bedste badesteder på den nordfynske kyst, og ud over den nære beliggenhed til vandet kan I glæde jer over at få et indbydende og velholdt fritidshus med udsigt til vandet.Selvom fritidshuset er skønt, er det nok især udemiljøerne, der vil stjæle jeres hjerter. En stor træterrasse smyger sig om husets vestvendte facade komplet med delvis overdækning og plads i solen. I kan dermed frit vælge, om I foretrækker udsigten til stranden eller læsiden mod syd alt efter vind og vejr. Og frister det med et dyp eller en decideret svømmetur, er indskydelsen hurtig at realisere med blot 50 meter til vandkanten. Grunden er desuden simpelt anlagt, så havearbejdet bliver ikke en negativ faktor, når I har fri.
Selvfølgelig får I også glæde af udsigten indenfor, hvor opholdsstuen har et stort vinduesparti mod vandet. Det gavmilde lysindfald er en formidabel sidegevinst, som er med til at understrege fritidsboligens behagelige atmosfære.
Her er tale om et murstenshus fra 1987, og det er flot vedligeholdt i et udtryk, der kombinerer det hyggelige og det tidssvarende. Indenfor er de synlige loftsbjælker et stemningsfuldt anslag, og det samme gælder det varmtonede klinkegulv, som ligger i køkkenet. Her får I desuden rigeligt albuerum, og køkkenet indgår endda i et åbent rumforløb med det øvrige opholdsrum, så både spiseplads og sofahjørne får glæde af det gennemstrømmende lysindfald.
Fritidshuset rummer to værelser, der begge har god plads til en dobbeltseng, og afrundingsvis får I et pænt, lyst badeværelse med en glasbruseniche, der er praktisk pladsbesparende. Under tag finder I også et rummeligt redskabsrum, så I kan have et ekstra sæt cykler klar til feriens mange udflugter.
Bemærk også, at I har god afstand til de omkringliggende sommerhuse, så selvom området er populært, skaber de frie arealer lidt luft omkring jer. Under tre kilometer væk finder I Dagli’ Brugsen i Bårdesø, så dagens indkøb kan kombineres med en skøn cykeltur gennem sommerlandskabet. Tørresø Strand kan desuden nås på en halv time fra Odense, hvilket gør fritidshuset optimalt som fristed for jer, der almindeligvis har base i byen.
Kontakt os for detaljerne eller en fremvisning.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.