Fritidshus fra EDC

Neerlandiavej 246, Vejlby

7673 Harboøre

995.000 kr.

4/3 rum, 71 m²

Hyggeligt sommerhus tæt på Ferring sø – godt anneks fra 2002

For enden af en lille stikvej i Vejlby finder I dette hyggelige sommerhus fra 1978. Her er tale om en komplet afvæbnende base for jer, der sætter pris på områdets pragtfulde natur med Ferring Sø og havet som nærmeste naboer. Da fritidshuset også har en god lejeindtægt, får I endda gode betingelser for at nyde godt af huset, selv når I ikke selv bruger det.

I finder huset i den rolige, sydlige ende af som­mer­hu­s­om­rå­det, hvor I kun har 200 meter til stierne langs søbredden og 10 minutters gang til stranden. Dermed er alle de klassiske ingredienser for en ferie i det vestjyske på plads. Det er populært at have en jolle liggende ved søbredden, og for de yngste er det rart, at stien for enden af vejen leder direkte til områdets store legeplads.

Selve fritidshuset tæller beskedne 56 m², så det er en kærkommen tilføjelse med et anneks fra 2002, der supplerer med et ekstra værelse på 15 m². Både huset og annekset er malet i en nydelig, grangrøn nuance, og indenfor skruer fritidshuset op for hyggen med rå trævægge, trægulve og malede bjælker. Det er bestemt ikke noget nyt, strømlinet hus, men det er netop her, charmen ligger. Køkkenet er dog opdateret, så komforten er på plads.

Sommerhuset byder på to værelser samt en åben op­holds­af­de­ling med stue og køkken i ét. Rummet har loft til kip og sydvendte vinduer, og I får desuden en varmepumpe til at supplere brændeovnen, så fritidshuset er nemt at varme op. Derudover har I et badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine, og det charmerende, originale inventar er fortsat velfungerende.

Den sydvendte side af huset domineres af en stor træterrasse, der er godt afskærmet. Terrassen er fint udbygget ved annekset, og I vil også kunne finde læ for vestenvinden. I øvrigt er haven nem at holde, så I kan roligt læne jer tilbage i solsengen og slappe af.

Vejlby er et rigtig skønt og populært som­mer­hu­s­om­rå­de, hvor der er plads til at koble fra og nyde ferien i rolige naturskønne omgivelser. Og samtidig kan du ikke langt herfra også deltage i de mange aktiviteter, som findes i nærområdet. Lige uden for døren finder du den smukke og barske natur, som kendetegner vestkysten. Netop ved vandet møder du unikke na­tu­ro­p­le­vel­ser året rundt, og en cykeltur rundt i området med det bakkede og smukke landskab er bestemt en som­mero­p­le­vel­se værd.

Vesterhavet med sin brede sandstrand er det helt store trækplaster for både turister og lokale, der elsker at komme til dette område i løbet af hele året.

Aktiviteterne omfatter blandt andet ridning, windsurfing, Harboøre Fritidscenter og meget mere. I Harboøre Fritidscenter er der blandt andet mulighed for at give sig i kast med skydning, motionscenter, skaterbane mv. Så skal der ske noget i din ferie, er det her et rigtigt godt område. Der er desuden kort afstand til rigtig gode ind­købs­mu­lig­he­der i Harboøre og i sommerhalvåret er der både restaurant og købmand i gåafstand fra sommerhuset. Området ligger et lille kvarters kørsel fra Lemvig og Thyborøn, som begge er havnebyer ud til Limfjorden. Her summer det af liv, især om sommeren, med hyggeligt havnemiljø, flere dag­lig­va­re­bu­tik­ker og masser af detailhandel. Hvis man ønsker at komme omkring uden bilen, er det muligt at tage det lokale og charmerende tog, VLTJ.

Kontakt os på tlf. 96 63 40 00 for at høre mere ved en fremvisning.

Fakta om Lemvig (19.110 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.706 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.932 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.236 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18

Oplysninger

Sagsnr.
71105662
Boligareal
71 m²
Vægtet areal
71 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
778 m²
Antal etager
1
Byggeår
1978
Ejerudgifter pr. md.
1.288 kr.
Pris/m²
14.014 kr.
Pris
995.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
34 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
50.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.895 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.660 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Søgaard Andersen

Ejendomsmægler MDE

peand@edc.dk24 97 42 55EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00