Solrig hjørnelejlighed i smukt byggeforeningshus
Velkommen i denne flotte, veldisponerede og utroligt lyse hjørnelejlighed, vitterligt beliggende i hjertet af ’Lyngbyvejskvarteret’. Lejligheden har til huse i et velholdt byggeforeningshus på en af de mest attraktive adresser, da det er midt i kvarteret. Bedre beliggenhed får man ikke.
Lejligheden byder på entré i åben forbindelse med boligens hjerte - det store, åbne køkken. Her er virkelig god plads og en hyggelig atmosfære. Det er et lækkert Svanekøkken, som fremstår meget indbydende med flotte, detaljeprægede elementer, mange indbyggede skabe samt Quooker. Stor sydvendt spisestue en suite til charmerende hjørnestue, som også har udgang til lejlighedens altan. Der er et fantastisk lys overalt, da man ligger ud mod de brede, stille gader. Soveværelset har en god størrelse og rummer både skabsplads og fx mulighed for lille kontorplads. Stilrent badeværelse med brus og herudover separat toilet, en praktisk detalje i hverdagen. Lejligheden fremstår i flot, indflytningsklar stand og er renoveret med sans for den oprindelige charme. Her er renoveret el, filt på væggene, flot stuk, plankegulve, originale sprossede facadevinduer og endvidere er der monteret en del flotte forsatsvinduer. Radiatorskjulere er med til at sætte prikken over i’et.
Ejendommen fremstår meget indbydende med nydelig facade, tegltag og renoveret trappeopgang. Lejligheden har fælles brugsret til den store hyggelige forhave, en aflåst baggård samt fælles vaskekælder, som kun deles med én nabo. Herudover er der stort kælderrum tilhørende lejligheden.
Beliggenheden er rigtig god, kvarteret ekstremt atmosfærefyldt og grundejerforeningen ”Lyngbyvejskvarteret” er en hyggelig oase af byggeforeningshuse med grønne haver og et godt naboskab. Her er også beboerforeningen ’Ulrik’, der har attraktive aktiviteter såsom fællesspisning, yoga, loppemarkeder samt flere fællesskaber (fx løbe-/senior-/krea-klub m.fl). Beboerforeningens fælleshus har meget praktisk til huse i stueetagen i denne ejendom. Der er endvidere cafemiljø blot få hundrede meter væk og indkøb nærmest for enden af gaden (Føtex, Meny, REMA1000, Lidl, lokal fiskehandler). Tæt ved er også Fitness, busser samt gode trafikale tilkørselsforhold i alle retninger. Badestrand i Svanemøllebugten og S-tog ved Ryparken S-station. Gåafstand til Metrostation samt grønne arealer i Fælledparken såvel som Kildevældsparken. Velkommen til.