Krogen 11, Grindløse
Solgt
Landejendom med stort jordtilliggende og mulighed for erhverv – energimærke A2015
OBS: Der er mulighed for at forpagte de 3,5 ha jord, hvis man ikke ønsker at bruge det ellers er der også mulighed for at sælge 3 ha - kontakt EDC Søndersø for at høre nærmere.Hvis mulighedernes land har et navn, må navnet være Grindløse. Nærmere bestemt skal vi se nærmere på denne landejendom, som har en række helt ekstraordinære kvaliteter. Ikke alene får I et rummeligt, velholdt stuehus og et omfattende jordtilliggende. Boligen er tildelt et ekstraordinært flot energimærke A2015, mens en række fine, store udhuse giver rig mulighed for både erhverv og dyrehold.
Og så har vi ikke engang nævnt omgivelserne, som hører til Nordfyns absolutte elite. Områdets smukkeste vartegn som Flyvesandet og Æbelø ligger i nærheden, ligesom I kan opleve det fantastiske fugleliv i vildtreservatet ved Nærå Strand. Med kort afstand til Bogense rammer I den hyggelige bykerne efter små ti minutters kørsel, og foruden gode faciliteter og indkøbsmuligheder byder byen også på ét af Lillebæltegnens mest legendariske havnemiljøer.
I finder boligen i udkanten af landsbyen, hvor I får åbne marker som nærmeste nabo. Her har ejendommen ligget siden år 1900, og helheden med staldvinduer, afvalmede tegltage og de dejlige terrassemiljøer ved gårdspladsen minder jer om, hvad landlig idyl faktisk betyder. Meget er selvfølgelig sket, siden selvbinderne kørte på markerne omkring ejendommen, og med solvarme, 6 kW solpaneler og en moderne luft-til-vand-varmepumpe får I et energiforbrug, der sætter langt yngre boliger til vægs.
Og dét betyder noget. Særligt når I har så god plads, som tilfældet er. I får 248 m2 i halvandet plan, og planløsningen er ganske fleksibel. Udgangspunktet lyder på tre værelser, og på første sal ligger de to værelser samlet om en repos i stuestørrelse samt toilet. Skal I bruge flere værelser til den store børneflok, er pladsen mere end rigelig, og det gælder også i opholdsrummene. Disse består af to store stuer foruden køkken-alrummet, der fremstår helt igennem hyggeligt. Badeværelse, bryggers og viktualierum får I også.
Kigger I nærmere på udhusene, folder mulighederne sig for alvor ud. Små 500 bonuskvadratmeter giver plads til det hele, og der er allerede etableret en stor dobbeltgarage samt et højloftet værksted med plads til flere bil-lifte. For mekanikeren – professionel eller ej – er betingelserne kort sagt bedre end gode.
Endelig lyder det samlede jordtilliggende på knap fire hektar, så drømmer I om hestekræfter af den gammeldags slags, er der rig mulighed for dyrehold i løsdrift. I får endda en gammel, flot frugthave, og stemningen er ubetinget fredelig hele vejen rundt.
Vi arrangerer gerne en fremvisning – kontakt os.
Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, EDC Søndersø Stillesager, konkurrencer og meget mere!
Fakta om Nordfyns (29.610 indbyggere)
- Kommuneskat
- 26%
- Landsgennemsnit
- 25,4%
- Grundskyldspromille
- 15,1
- Landsgennemsnit
- 10,193
Pasningstakster
- Vuggestue 0-2 år
- 3.492 kr./md.
- Dagpleje 0-2 år
- 2.658 kr./md.
- Børnehave 3-5 år
- 1.907 kr./md.
- Antal folkeskoler
- 4
- Gns. klassekvotient
- 20,9
- Sagsnr.
- 54703647
- Boligareal
- 248 m²
- Vægtet areal
- 0 m²
- Rum/værelser
- 7/4
- Grundareal
- 4 ha
- Byggeår
- 1900
- Ombygget
- 1950
- Energimærke
- A2015
- Liggetid
- 71 dage
Oplysninger
Nyttige links
Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Benjamin Østergaard Raun
Indehaver, ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke