Lundegårdsvej 64, Nr Broby
2.695.000 kr.





































Spændende stuehus og parklignende have på 4,6 Ha. grund.
Flot beliggende landejendom med 4,6 Ha. eng og haveareal ca. 3 km. fra Nr. Broby by. Det 214 m2. store flotte stuehus har høj kælder, kalket vægge og rigtig skiferplader på taget.Stuehuset indeholder entre, spisestue med gipsloft og plankegulv, opholdstue med plankegulv, lille fordelingsgang, 2 mindre værelser med plankegulv, badeværelse med mosaikfliser på gulv og bruser, stort soveværelse med plankegulv, kontor, dagligstue med plankegulv og gipsloft, stort køkken med vinylgulv, gipsloft, nedgang til kælderen og udgang til fantastisk hyggelig udestue, med en fremragende udsigt over haven/parken. Baggang med opgang til uudnyttet 1. sal.
Hele Stueplan har en dejlig lofthøjde på mere end 3 m.
Fuld kælder under hele ejendommen med badeværelse med bruseniche, et stort vaskerum, viktualierum, samt 6 gode store disp. rum. Hele kælderen har også en rigitg god lofthøjde.
Udhusbygningerne bstår af en stor muret carport med god plads til maskiner, en muret staldbygning med inventar, en lade/garage med 2 porte, samt et stor maskinhal med stålspær og perlesten i bunden.
Dejlig grund med stor gårdsplads, 3 gode engarealer, lidt skov, bækken løber lige forbi ejendommen, og der er en fantastisk parklignende have med frugttræer, buske og kæmpe græsplæne.
En spændende ejendom for familier, som trænger til landlige omgivelser og måske har lidt dyrehold man gerne vil have plads til.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.