Hørløkke Tværvej 3, Hørløkke
1.795.000 kr.































Nedlagt landbrug med god plads
Ønsker du at bo på landet men med mulighed for indkøb og pasningsmuligheder indenfor kort afstand? Så er denne charmerende landejendom lige noget for dig. Til ejendommen hører en stor grund der både rummer en have med plads til leg og udfoldelse og et jordstykke der enten ville kunne dyrkes eller bruges som hestefolde eller til andet dyrehold.Til ejendommen hører en garage hvoraf den ene del er indrettet som et disponibelt rum/teenagerafdeling. Ejendommen er delt op i beboelse og staldbygning. Staldbygningen er indrettet med 3 hestebokse, med mulighed for at etablere flere. Du finder ligeledes et disponibelt rum og et fyrrum hvor der er installeret et træpillefyr. Fra stalden er der ligeledes opgang til loftrummet hvor der er indrettet til gildesal/aktivitetsrum.
Fra husets entré er der adgang til en stor og lys stue med parketgulv, gennem franske dobbeltdøre er der adgang til endnu en stue, herfra er der adgang til terrassen. Fra stuen er der ligeledes adgang til et bryggers med god plads til vaskemiljø, herfra er der ligeledes udgang til gårdsplads. Fra bryggers er der adgang til et rummeligt badeværelse med nydeligt inventar, bruseniche og gulvvarme. Fra bryggers er endvidere adgang til et stort og rummeligt U-køkken med nydeligt inventar og gulvvarme. Her er ligeledes en stor spiseplads og plads til et mindre kontor.
På husets førstesal finder du en fordelingsgang der giver adgang til intet mindre end 5 gode værelser. Derudover er der et praktisk walk-in closet og depotrum. På førstesal er derudover et mindre wc.
Ejendommen ligger tæt på Vojens, som er en by med et godt lokalsamfund der sammen kan skabe aktiviteter og arrangementer. Byen har sin egen togstation samt gode busforbindelser. Derudover er der gode indkøbsfaciliteter i begge ender af byen – Rådhuscentret byder også på diverse shopping muligheder. Endvidere har byen sine egne skoler samt pasningsmuligheder for de mindste. Det kan derudover tilføjes at skolebussen kører lige ude foran huset. I fritiden er der flere forskellige aktivitetsmuligheder – byen har sin egen idrætshal, svømmehal og ishockeyhal hvor der også er mulighed for at bakke op om byens hjemmehold, SønderjyskE.

Jeg gør mig umage
Jeg gør mig umage hver eneste dag og jeg har stort fokus på at skabe den perfekte kundeoplevelse. For mig handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Jesper Riistofte Christiansen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE