Sommerhus fra EDC

Hybenvej 11, Gjellerodde

7620 Lemvig

1.420.000 kr.

3/2 rum, 57 m²
Nyhed

Charmerende fritidshus med fantastisk udsigt

Hvis hyggelige rammer kombineret med en skøn udsigt er det I vægter højst, så er Hybenvej 11 i Gjellerodde et fritidshus, som I bare skal se. Huset er et træhus i stilen norsk bjælkehytte med yder- og indervægge i træ. Det er løbende blevet vedligeholdt, og de indvendige spær i kontrastfarve bidrager til stedets hyggelige stemning. Ikke mindst er de 57 bo­lig­kva­drat­me­ter rigtig godt udnyttet, og I får desuden et tilhørende anneks på 12 m² med indlagt vand.

Fritidshuset ligger umanerligt godt i den ældre fredelige som­mer­hus­be­byg­gel­se i Gjellerodde. Huset ligger for enden af den lukkede vej og højt oppe med udsigt over Gjeller sø og en god del af Lemvig bugt.
En sti med genvej til stranden er ved siden af huset og med 500 meter til vandet kommer en badetur nemt på tale. Huset ligger ved det grønne bælte, der adskiller de små vænger, og det kaster en helt særlig gevinst af sig - nemlig den utrolige udsigt og følelsen af at være ugeneret. Udsigten kan både nydes fra den store træterrasse og fra sommerhusets værelser og den lyse stue.

Med svenskrød facade og hvide vinduespartier alle i træ/alu, er første­hånd­s­ind­tryk­ket pænt. Annekset er malet i tilsvarende farveskala. Indenfor er den hyggelige stemning skabt af lyse trævægge og bærende loftsbjælker i kontrastfarve. Inventaret er gennemgående lyst og pænt. Stuen udgør husets største rum, og her er der brændeovn til de kolde aftener og en stor lys hjørnesofa. Lige Fra køkkenet er der udsyn gennem stuen til Lemvig bugten og foruden køkkenvinduer mod øst. Det skaber et fint lysindfald fra køkken til stue og skaber dermed sammenhæng uden helt at være køkken og stue i et. Fra køkken er der en smal entré, der har I forbindelse til væ­rel­ses­af­de­lin­gen.

Værelser får I to af, et soveværelse og et mindre køjeværelse med to gode sovepladser i vok­sen­stør­rel­se. Resten af pladsen optages af det todelte badeværelse, hvor toilet og baderum er indrettet for sig - en smart løsning i dette hus. På badeværelset er der blevet plads til en lille ældre vaskemaskine. Under tag finder I også et lukket redskabsskur, så grill, haveredskaber og havemøbler kan gemmes godt af vejen uden for sæsonen.

Gjellerodde er et naturskønt sommerhus-område ved Limfjorden, som ligger fem minutters kørsel fra Lemvig. Området omkring Gjeller sø er et fuglereservat og eminent til løbe- eller traveture på ca. 5 km. Der er fine badeforhold, og man har anlagt en badebro, så det er nemt at få en dukkert. Gode stisystemer gør det muligt at skyde genvej fra huset til vandet, og området ved Gjeller sø. Området byder desuden på en legeplads ved Café Odden, som også lokker med en iskiosk. Området er kendt for sine bakker, der bidrager til det betagende landskab, og midt i det hele finder I Lemvig Golfklub, som muligvis har en af landets smukkeste golfbaner.

Mellem Lemvig og Gjellerodde er der anlagt en hyggelig planetsti, så turen til og fra byen nemt kan tilbagelægges til fods eller på cykel, når byens handelsgader eller hyggelige havnemiljø frister. Løfter I blikket en anelse, hører havnebyen Thyborøn og Vesterhavet til de nærliggende udflugtsmål foruden Klosterheden plantage. Hybenvej 11 vil give jer de bedste betingelser for at få stilhed og ro i en travl hverdag, men giver også mulighed for at tilføre ferier og fridage et aktivt indslag som for eksempel windsurfing, vandring, golf eller ture på mountainbike. Og vestkystens fascinerende natur er også altid et godt sted at gå en tur.

Dette Fritidshus fortjener en fremvisning - kontakt os på 96 63 40 00

Fakta om Lemvig (18.800 indbyggere)

Kommuneskat
25,7%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,4
Landsgennemsnit
10,192

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.851 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
3.046 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.323 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
18,5

Oplysninger

Sagsnr.
71106584
Boligareal
57 m²
Vægtet areal
61 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
800 m²
Antal etager
1
Byggeår
1972
Ejerudgifter pr. md.
1.957 kr.
Pris/m²
23.279 kr.
Pris
1.420.000 kr.
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
2 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80% af boligens pris som realkreditlån samt 15% som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5% af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
75.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.974 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.316 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Lars Kynde Lyng

Ejendomsmægler MDE og indehaver, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

laly@edc.dk61 33 20 86EDC Lemvig

EDC Lemvig

Vestergade 26, 7620 Lemvig

711@edc.dk96 63 40 00