Villa fra EDC

Vestergade 69, Særslev

5471 Søndersø

995.000 kr.

4/3 rum, 127 m²
Åbent hus med tilmelding 30. mar. 10:00 - 14:00

Ind­flyt­nings­klar og ener­gi­renove­ret villa i Særslev.

Særslev er fyldt med flotte, klassiske villaer, men så vidt vi ved, ligger byens eneste bungalow på Vestergade 69. Den charmerende byggestil er i sig selv sjælden, men det imponerende vedligehold gør boligen til en éner. Villaen er gen­nem­renove­ret fra 2012 og frem, og man har vægtet både funktionalitet og boligkvalitet. Den ind­flyt­nings­kla­re stand er svær at tage fejl af, og fremtiden er desuden sikret med hjælp fra solpaneler, varmepumper og ener­giop­ti­me­ring.

En traditionel villa bliver kun bedre, når den henter forstærkninger fra den moderne verden. Solen leverer elektricitet lige til døren, og varmepumperne bruger den bedst muligt. Med andre ord har huset forandret sig meget fra det udgangspunkt, der stod færdigbygget i 1936. Modsat den typiske bungalow er villaen opført med en lille kælder, hvor I har plads til opbevaring, mens alle øvrige kvadratmeter er gode, reelle bo­lig­kva­drat­me­ter.

Inden døre er forvandlingen helt åbenlys. De lyse materialer giver en moderne rytme i boligen, som byder på gode opholdsrum i stueplan. Størst er den hyggelige stue, men køkken-alrummet er næsten lige så rummeligt. Begge afdelinger er belagt med pæne gulve, og det lyse Vordingborg Køkken fra 2013 har et lille viktualierum tilknyttet. Badeværelset ved baggangen er fra 2012, og endelig er førstesalen indrettet med tre soveværelser. Alt inklusiv får I dermed 127 m2 (jf. BBR), og hele boligen fremstår flot og velindrettet.

Baghaven grænser direkte op til de åbne marker, så glæd jer til en fri udsigt over hækken. Med sine 431 m2 er også selve grunden ganske overskuelig, og ingen kender haven bedre end ro­bot­plæ­ne­klip­pe­ren, der også følger med i handlen. Mens den elektroniske havemand arbejder, finder I jer bare til rette på terrassen, hvor I kan nyde en stille stund i solen. Forhaven er belagt med perlegrus, så mere er der faktisk ikke at holde styr på.

Skal der ske noget, er omgivelserne i Særslev også behjælpelige. Byen har et godt, stærkt lokalmiljø, og der findes både ind­købs­mu­lig­he­der, forsamlingshus og sprøde pizzaer inden for byskiltet. Mod syd har I godt en håndfuld kilometer til Søndersø, der er egnens store handels- og gymnasieby, og fortsætter I sydpå, står I foran H.C. Andersens hus midt i Odense efter bare 20 minutters kørsel.

Drømmen om landsbylivet er værd at prøve af, så kontakt os for at høre nærmere om denne flotte bolig.

Klik her - følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!

Fakta om Nordfyns (29.610 indbyggere)

Kommuneskat
26%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,1
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.493 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.658 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.907 kr./md.
Antal folkeskoler
5
Gns. klassekvotient
20,1

Oplysninger

Sagsnr.
54703443
Boligareal
127 m²
Kælder
9 m²
Vægtet areal
127 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
431 m²
Antal etager
2
Byggeår
1936
Ombygget
1985
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.541 kr.
Pris/m²
7.835 kr.
Pris
995.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-5,00 %
Liggetid
168 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
50.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.760 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
4.559 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Mikkel Rasmussen

Ejendomsmægler, MDE, Køberrådgiver med Tryghedsmærke

mikrasm@edc.dk29 13 20 22EDC Søndersø

EDC Søndersø

Odensevej 16, 5471 Søndersø

547@edc.dk64 89 11 02