Villa fra EDC

P. Mortensens Vej 4

2640 Hedehusene

2.998.000 kr.

3/1 rum, 100 m²

Byens måske bedste beliggenhed

På P. Mortensens vej nr. 4, ligger denne villa på en hyggelig lukket villavej. Vejene omkring det ældre boligkvarter er primært villaejendomme, og de fleste er bygget for over 100 år siden. Kvarteret har derfor en særlig stemning og charme over sig, og er kun blevet mere populært over de sidste år, - og med god grund.
Ejendommen ligger i gåafstand til indkøb, tog og busstation, skoler, dag­in­sti­tu­tio­ner, ja faktisk det meste. Fra Hedehusene st. kan man tage toget til KBH på under 20 min. På trods af det, er kvarteret omkring ejendommen roligt og fredeligt, og netop kombinationen af at have det meste i nærheden med samtidig undgå støj fra motorvej eller tog, gør området ved P. Mortensens vej til noget særligt.
Udefra kan man se husets charme og alder, som er velholdt, men bevaret. Inde i huset er det dog noget anderledes. Her har den nuværende ejer løbende renoveret og istandsat ejendommen efter moderne ønsker. Her kan nævnes gulvvarme i stueetagen, som opvarmes med et helt nyt fjern­var­me­an­læg, nyere køkken samt nyere badeværelse.
Ejendommen byder de nye ejere indenfor via entréen. Herfra er der adgang både til 1. sal og stueetagen. Den store stue ligger adskilt til køkkenet, med mulighed for at åbne op således man etablere et køkken-alrum. Videre igennem ejendommen finder du det renoverede og indbydende badeværelse. Der er adgang til en aflukket garage og derfra til ejendommens bryggers og separat vaskerum. Til sidst i stueetagen er et stort og lyst disponibelt rum hvor den nye ejer kan være kreativ til brugen af dette.
1. salen er som resten af ejendommen renoveret og her har nuværende ejer åbnet op til kip, således man har en fantastisk loftshøjde. Rummet er i dag opdelt med skabe, men igen kan køber være kreativ og opdele til flere værelser, medtage skunken til ekstra boligareal, eller bruge det som det er, afhængigt af hvad behovet er.
Haven er lukket og privat, og en størrelse hvor man både har flisebelagt en del af haven og samtidig har bibeholdt en fin græsplæne og de gamle træer. Da den ældre garage er inddraget og lukket af, har sælger etableret en stor dobbelt carport, således der er rigeligt med par­ke­rings­mu­lig­he­der til både ejer og besøgende gæster.
Søger du et hus i et af Hedehusene bedste områder, med kombinationen af charme og det nyrenoverede, er P. Mortensens vej noget for dig!
Kontakt EDC i dag for en uforpligtende fremvisning.

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

Andreas Elkjær

Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE

aem@edc.dk60 24 93 1658 58 73 68EDC Poul Erik Bech