Lyngvej 2
4.250.000 kr.

























Arkitekttegnet villa med fantastiske detaljer
Arkitekt Johan Christensen har tegnet dette étplanshus med fokus på familien og praktisk indretning. I får tre gode værelser og to badeværelser, hvoraf det ene er tilknyttet soveværelset. Aubo-køkkenet fra 2019 byder på et smukt design, med flotte gulve og fliser på væggene. SMEG-komfuret er et smukt møbel i sig selv, som bidrager til den dejlige atmosfære. Stuerne ligger i forlængelse af køkkenet. Flet-parketgulvet har et særligt mønster, som passer til husets oprindelse, og stuerne kan rumme flere end tyve gæster til fester og selskaber. Brændeovnsindsatsen er fra slutningen af 2020, og den varmer stuerne og køkkenet godt op. De nye lavenergivinduer fra januar 2022 holder godt på temperaturen, mens de holder lyden fra omgivelserne ude og skærmer for det kraftigste sollys, uden I går på kompromis med den lyse stemning i hjemmet.Terrassen er sydvestvendt, så I får sol det meste af dagen. Aftensolen blander sig med det automatiske lys ved dammen med åkander, som skaber en afslappende atmosfære på terrassen. Haven er en hyggelig oase med bl.a. små kroge, kirsebær– og æbletræer omgivet af stauder.
Blot to minutter tager det at slentre ned til vandet med dejlig badestrand, hvor gåturen langs stranden kan være en lise for sjælen. Naboskabet er godt, og der er flere daginstitutioner i gåafstand, mens der er omkring 500 meter til skole ad stisystem. Pendleren kan fange bussen lige om hjørnet og ellers er der fem minutter på cykel til Station og Waves Shoppingcenter.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.