Villa fra EDC

Basnæsvej 2, Magleby

4230 Skælskør

1.995.000 kr.

7/6 rum, 272 m²

Idyllisk og rummelig ejendom i Magleby

Hvis du leder efter en ejendom, hvor der er plads til hele familien, og hvor du kan få realiseret drømme om hobbylandbrug, dyrehold eller lignende pladskrævende gøremål, så kunne denne nedlagte landejendom være sagen. Her får du en stor grund på lige knap 2 hA og velholdte udbygninger, hvor der både er plads til værksted og opbevaring.

Selve stuehuset rummer 272 bo­lig­kva­drat­me­ter, som opvarmes via et pillefyr derudover er der elproducerende solceller. Boligen indeholder: Entré med direkte adgang til bryggers og badeværelse. Fortsætter du ned af for­de­lings­gan­gen bliver du ledt hen til husets køkken, som er lyst og indbydende med elementer fra Ikea. Herfra udgang til vestvendt terrasse, hvor aftensmaden kan nydes i aftensolens stråler. Videre rundt i stueetagen findes et nydeligt gæstetoilet, en hverdags-spisestue og en rummelig dagligstue med plads til både sofagruppe og et stort spisebord, så der kan dækkes op til hele familien. Herudover et stort værelse samt ”den pæne indgang”, hvor der er plads til overtøj og store omfavnelser. Hele 1.salen er blevet indrettet i samråd med en arkitekt i 2005, og her er det tydeligt at prak­ti­ka­li­te­ten er i højsædet. Her er én lang fordelingsgang med 5 værelser på rad og række. For maksimal udnyttelse af kvadratmeterne er gar­dero­be­ska­be­ne rykket ud på gangen, så de ikke fylder inde på værelserne.

Alt i alt er dette en dejlig ejendom med masser af muligheder og et stort potentiale, både ude og inde. Hvis det lyder interessant, så skal du være meget velkommen til at booke en fremvisning. Vi viser frem alle ugens dage.

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.