Hovedgaden 80
2.295.000 kr.



























Grundigt renoveret og masser af plads
Her får I et af Regstrups ældste huse, som er blevet grundigt renoveret og kan anvendes til mange formål. Her er plads til en stor familie med seks værelser, tre på hver etage, og to badeværelser med gulvvarme plus en dejlig stue og et kæmpestort spisekøkken med plads til mange gæster.I har også mulighed for at installere tekøkken i det ene værelse ved entréen, så der her kan blive en selvstændig bolig med to værelser og bad til en teenager, til mormor eller til udlejning. Store dele af huset er blevet renoveret i 2017 med nyt tegltag, ny førstesal med badeværelse, ny elektricitet og nye vvs-installationer, ligesom der blev efterisoleret flere steder, ordnet bryggers med nyt gasfyr og indkøbt nye hvidevarer.
Udenpå trænger huset til at blive facadebehandlet og garagen til nyt tag, men ellers kan I se frem til dejlige uderum med terrasser, gårdhave og p-plads til tre biler udover garagen. Der er også gjort forberedelser til endnu en terrasse med overdækning. Stolperne er støbt. Ellers en god plæne som tumleplads til de mindste, boldspil til de lidt større og solbadning til de voksne, ligesom der kan indrettes nyttehave til jer med grønne fingre. Beliggenheden er god med direkte tilknytning til et stort grønt fællesområde.
Direkte adgang til byens mange centrale stisystemer. Regstrup er en populær stationsby med Dagli’ Brugsen, flere børneinstitutioner, en stor skole (0. – 10 klasse) og mange gode sportstilbud som bl.a. gymnastik, badminton, håndbold og fodbold. Når I skal omkring, er det nemt med toget, hvor Regstrup er den første by efter Holbæk på Kalundborg-banen. I kommer også hurtigt på motorvejen.
Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flytteforsikring@gjensidige.dk

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.