Præstøvej 203
1.895.000 kr.



































Stemningsfuld villa på blind vej
Drømmer du om at bo på en lukket villavej med et utal af gang- og cykelstier i smuk og varieret natur lige uden for døren? Om et trygt miljø, hvor børnene kan øve sig i at cykle på fortovet, stille en velbesøgt loppebod op og lege med nabobørnene? Om at kunne gå til indkøb, cykle til institution/skole og bymidte med station og alt, hvad man ellers har brug for i dagligdagen? I så fald, skal du komme og opleve Præstøvej 203, hvor du finder den skønne murermestervilla beliggende på blind villavej, tæt på skov, eng, ås og marker.Fra boligen er der desuden 500 m til nærmeste indkøb, 2 km til Næstved station og 2,5 km til bymidten. Foran boligen finder du en fin indkørsel med plads til parkering, som fører til husets hovedindgang, samt en rummelig og helt privat forhave med masser af læ og aftensol. Bag boligen ligger den lyse, grønne og hyggelige baghave med frugttræer, bærbuske, pergola, bålplads og havedam og skaber mulighed for mange gode udendørs stunder.
Inde i boligen finder du masser af lys, en venlig stemning, mange oprindelige detaljer og et hav af indretningsmuligheder på alle tre etager.
Førstesalen har tre værelser med fantastisk udsigt, en gang og en meget rummelig skunk. Stueetagen rummer entré med trappeopgang, køkken med lyse elementer, lyst gæstetoilet, fint værelse og to stemningsfulde stuer med god udsigt og masser af naturligt lys. Kælderen er meget anvendelig og byder på 4 disponible rum, et fint badeværelse, trappeopgang og praktisk udgang til baghaven.
Bemærk, at ejendommen kan overtages med kort varsel.

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.