Kalvehavevej 43, Balle
595.000 kr.
Solgt


























Landlig idyl med potentiale for de fingernemme.
I stille og hyggeligt landsbysamfund, hvor "alle kender alle" og hvor man nærmest kun kommer forbi hvis man har et ærinde, er der nu endelig mulighed for at få foden indenfor. Her er så stille at man kan høre den berømte knappenål falde.Nu skal man jo tale pænt om det gamle nydelige hus. Det har trods alt stået godt og solidt plantet i den danske muld de sidste 100 år. Men, det trænger til en moderne og kærlig hånd. Og man skal hele vejen rundt. Til gengæld får man potentiale, muligheder, stor garagebygning og grund med markudsigt.
Boligen indeholder: Entre med trappen til 1.sal. Stor stue med vinduer mod syd. Både plads til spiseafdeling samt sofahjørne. Et sandt klenodie af et Vordingborg køkken med spisekrog. Baggang til gårdspladsen. Herfra adgang til flisebadeværelse samt soveværelse. På 1.salen er der repos med adgang til 2 gode værelser. Der er masser af muligheder for alternative indretninger og ærmerne skal smøges godt op og indkøbsvognen fyldes med knofedt.
Ældre udhusbygning med vaskerum og oliefyr. Stor bygning på hele 72m², som i "gamledage" har været byens smedje. Nu kan den fx agere værksted, garage eller noget helt tredje. Der trænger til at komme ungdommeligt liv i de gode, gamle bygninger.
Mulighed for flexbolig, vi hjælper gerne med ansøgningen!
Området er karakteriseret ved flot natur, bakket landskab og smuk kystlinje med både strande og små hyggelige havne. Skole og indkøb findes blot 5km fra ejendommen i Mern. Yderligere er der i Kalvehave 4km derfra også indkøbsmuligheder, havneplads til båden, samt mulighed for at snuppe en dukkert hvis det bliver for varmt en sommerdag.
Skal det være endnu vildere skal man 12 min til den gamle købstad Præstø, som hverken sætter begrænsninger for finere restaurant besøg og shopping muligheder.
Slå til allerede i dag, inden den ryger for næsen af dig/jer.
EDC - Vordingborg står klar til at fremvise alle ugens 7 dage

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.