Den "gamle" teatersal og biograf
2 ejendomme lige ved siden af hinanden: Fanefjord Kirkevej 18 & 20 kan købes samlet.
Her har du mulighed for at bo på Fanefjord Kirkevej 18 og have erhverv i Fanefjord Kirkevej 20 eller du kan bo i nr. 18 mens du renovere/omdanner nr. 20 til din drømmebolig – du bestemmer!
Nr. 18 kan tilkøbes for kr. 775.000
Fint køkken med spiseplads og udgang til dejlig rummelig havestue. Mellemgang med plads til vaskemaskine. 2 værelser samt 2 hyggelige stuer ensuité. Pænt badeværelse med klinker og stor bruseniche.
Til ejendommen hører udhus/brændehus. Dejlig aflukket sydvendt have med udsigt over markerne.
Ejendommen opvarmes med ny luft/vand varmepumpe. Kan anvendes både som helårs-/ og fritidsbolig.
Fanefjord Kirkevej 20
Vil du have en anderledes bolig, er du kreativ og kan tænke ud af boksen, så kan du roligt læse videre, for her er muligheden virkelig for en utraditionel villa/fritidsbolig. Ejendommen er tidligere blevet brugt som teater. I dag fremstår den med hall med trappe til en meget stor balkon. Gæstetoilet (badeværelse) med klinker. Køkken med alle de nødvendige hvidevarer. Bryggers/fyrrum. Kæmpestor teatersal/stue med parketgulve under pladerne samt flot buet loft med stuk hele vejen rundt i kanten. Herfra er der flere udgange til den store sydvestvendte terrasse. Desuden er der to gode rum bagved salen, det ene lydtæt, så her kan diverse instrumenter komme i spil.
1. salen er med stor og flot balkon lavet i flotte træudskæringer samt trægulv. Herudover it-rum/kontor.
Super spændende ejendom, hvor stort set alt er muligt. Her kunne f.eks. stadig køre et teater, biograf, erhverv, atelier, arkitektstudio, bolig, ja alt er muligt her - det er kun fantasien, der sætter grænser. Til ejendommen hører parkeringspladser.
Dejlig lukket have med mange frugttræer og stor sydvendt terrasse.
Ejendommene kan også anvendes til fritidsformål/flexboliger.
Lidt historie om nr. 20:
Den Gamle Biograf
Den 120 år gamle charmerende bygning har gennem tiden summet af Liv og Glade dage.
Det var byens centrale midtpunkt, hvor folk mødtes - her var leben og travlhed.
Bygningen, har gennem tiden, været Restaurant Hjørnet, i folkemunde “Hjørnet”, og skabt rammen om et væld af bryllupper og runde fødselsdage. Men også store fester i forbindelse med
Fanefjord Sogns rige foreningsliv.
I over 53 år, fra 1913 til 1966, fungerede “Hjørnet” også som “Dame Biograf”. Med stor succes blev der vist film for byens borgere.
I 40’erne kostede en voksenbillet 1 kr. og 35 øre for børn.
1992 blev bygningen renoveret, i bedste Postmodernistisk byggestil, og dannede rammen for en
tegnestue til 5 arkitekter.
I 1997 blev det solgt til Teaterbygningen FANEFJORD og fungerede frem til 2016 som Teatersal til stor glæde for hele Møn og omegn.
Nøgleord: Særpræget - tæt på offentlig transport, daginstitution og indkøb, teatersal, tæt på vand, flexbolig, Vestmøn, erhverv