Nykøbingvej 113
2.695.000 kr.










































En perle af et landsted - 'midt' i byen
I den grad en sjældent udbudt oase af et skønt landsted, med et grundstykke på 2,6 ha - og så er der ikke mindre end 5 min. på cykel ind til centrum med indkøb, skoler, fritidsfaciliteter og de rekreative områder omkring havn og fjord.Lidt fakta først. Et boligareal på knapt 200 m2, herunder med 3 soveværelser, 1 gæstetoilet, 1 badeværelse. Villaen er indrettet med rummelige leverum og god plads. Fra entre med trappe til 1. sal - og videre ind til meget stor opholds- og spisestue i åben forbindelse til nydeligt og veldisponeret landkøkken. Igennem spise- og opholdsstue videre frem til stor skøn stue med stort gulv til loft vinduesparti og udgang til en af flere terrasser. Herfra har du også et skønt kig udover stor og parklignende have. I stueplan tillige bagindgang og bryggers samt et flot og indbydende badeværelse med brus og kar. På 1. sal er der toilet, møblerbar repos, stort soveværelse, samt 2 gode værelser.
Udbygningerne er udover stor dobbeltgarage med aluport, en udbygningslænge med værksteder, hobbyrum m.v., samt på 1. sal en skøn gildesal eller jagtstue. Derudover er der yderligere disponible bygninger indrettet som stalde, tidligere til får, og lade til lidt maskinopbevaring. Deslige er der på nuværende tidspunkt indrettet en gårdbutik i længen.
Derudover er der ud af det samlede grundstykke eng, græs, granplantage og folde på ca. 2 ha. I øvrigt er hele grunden holdt uden anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler.
Ejendommen opvarmes med varmepumpe. Sælgers samlede årlige eludgift inkl. husholdnings-el er ca. 30.000,-

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Klaus Andersen
Ejendomsmægler & Valuar MDE - Indehaver