Svinget 17, Uggerslev
795.000 kr.
























Lys og velindrettet etplansvilla i Uggerslev – tæt på skole
· Velindrettet etplansvilla med tre værelser· Lys og pæn indretning
· Vestvendt terrasse i baghaven
· Godt sammenhold i landsbyen
I det smukke nordfynske landskab – nærmere bestemt i den hyggelige landsby Uggerslev – finder I denne velholdte etplansvilla, der får det bedste ud af sine 118 m2. Her er tre værelser, og dermed er boligen lige velegnet til unge familier som det modne segment. En nem have følger med, og særligt den vestvendte baghave giver jer et skønt og ugeneret uderum.
Hvis ikke I allerede kender Uggerslev, kan I godt begynde at glæde jer. Landsbyen kendetegnes ved et godt sammenhold, hvor det er nemt at få en hjælpende hånd, hvis man har brug for det. I løbet af året arrangeres mange fester og forsamlinger, mens de lokale ildsjæle har gjort meget ud af at skabe rekreative arealer og legepladser og endda en krolfbane til fri afbenyttelse. Blot fem kilometer til Otterup By, med omfattende butiksudvalg og skoler m.m
Her er tale om en klassisk etplansvilla fra 1972, som er løbende opdateret og fremstår i lys og pæn stand. Indretningen er ligeledes traditionel med værelsesafdeling i den ene ende og opholdsrum i den anden. De tre værelser har alle indbygningsskabe, og ekstra skabsplads byder fordelingsgangen på, så I nemt kan gemme sager af vejen. Boligens rummelige badeværelse suppleres af et gæstetoilet, så I undgår kø ved håndvasken, når alle mand skal ud af døren om morgenen.
Med gavmild bordplads i det lyse køkken kan I sagtens være flere om madlavningen, og i forlængelse af køkkenet ligger en lille baggang med tørskoet forbindelse til carporten. Endvidere er der mulighed for, fremover at indrette sig med et stort og lyst køkken-alrum, skulle dette være ønsket. Pladsen vil egne sig godt til et bonuskøleskab eller en stor fryser, hvis I kan lide at handle stort ind. I får naturligvis også en rummelig, lys stue, der er udstyret med en hyggelig brændeovn i hjørnet.
En indbydende udestue er tilføjet, og denne skaber forbindelse til baghaven. Et godt værksted og et separat vaskerum får I også at gøre med. Baghavens fine udemiljø er anlagt med lidt blomsterbede, og der er plads til hjemmedyrkede cherrytomater i drivhuset. Som tilføjelse til carporten er det grusbelagte areal i forhaven velegnet til trailer, båd eller måske campingvognen.
Kom med på en fremvisning – kontakt os.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.