Stationsstien 5, Asperup
1.150.000 kr.
indflytningsklar villa






























Reelt og solidt murstenshus i velholdt stand
Fantastisk beliggende handicapvenligt hus på 107m2 Stationsstien 5, 5466 Asperup. Huset er opført af lokale håndværkere i 1996.Ejendommen er opført i bedste, gedigne materialer, bl.a. i røde blødstrøgne facadesten og samme materialer i skillerum og indervægge, hvor stenene er vandskurede og har en nem vedligeholdelse.
Taget er med røde teglsten og Manofol underbeklædning, som blev betegnet som uforgængelig, hvis det ikke bliver udsat for stærkt lys.
Vinduerne er udført i godt kernetræ. De er bondehusvinduer, og der er flagdøre indvendig. Der er almue dørlister og fodlister. Døre og vinduer er i mærket Tangsø, hvor kvalitet og stabilitet er en dyd af nødvendighed.
Armaturer i vaske er af mærket Grohe.
Gulve i stue og værelser er i massiv bøgeparket. Gulve i gang, bryggers og køkken er af sort altaskiffer. Der er almindelige klinker på gulv og vægge i badeværelse.
Loft består af 4” profilbrædder samt dampspærrer med 20 cm isolering mellem spærrerne.
Huset indeholder en stor vinkelstue, stort badeværelse samt soveværelse og værelse. Desuden et godt køkken og bryggers. Der er ingen dørtrin og alt er handicapvenligt.
Der er indkørsel og carport i klostersten, hvor man parkerer lige uden for hoveddøren. Der er en stor, reel terrasse, også i klostersten. Desuden en lille have med begrænset vedligeholdelse.
Boligen ligger stille og fredfyldt for enden af en lukket vej i Asperup, der befinder sig ca. 4 kilometer fra Nørre Aaby og ca. tolv fra Middelfart. Der er supermarked i byen og en skole til sjette klasse plus sportsklub med flere tilbud, herunder padel og tennis. Der arrangeres fællesspisning i forsamlingshuset, og her er en musikforening, der henter musiknavne til koncerter i byen. Der er masser af grønne områder og blot halvanden kilometer til vand og strand.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Mikael Højris Pedersen
Indehaver Ejendomsmægler og valuar MDE.