Ellingevej 65
950.000 kr.
74 visninger de seneste 24 timer




























Modernistisk 60’er-villa med landlig beliggenhed og stor, flot grund
De herligt landlige omgivelser uden for Ellinge skaber de ydre rammer for en bolig, som er lidt sin egen. Her møder I en villa, der fremstår skarpt defineret med en lang række unikke løsninger. En god, anvendelig underetage tilføjer nyttig bonusplads, og ligesom selve huset er også haven et helt særligt – og særdeles veletableret – bekendtskab.I 60’erne var villavejene i forstæderne et eksperimentarium for typehusene, så allerede ved første øjekast skiller ejendommen sig ud. Det modernistiske udtryk med hvide facader og built-up-tag er velfungerende, og byggestilen er som taget fra Jørgen Utzons tegnebræt. Huset sættes i relief af den store have, som med sine 1.405 m2 hører til i den absolut omfangsrige ende af skalaen.
Den mangfoldige beplantning giver et nærmest skovlignende islæt med mange store, gamle træer, og I bliver selvfølgelig heller ikke snydt for dejlige terrasser og andre solskinspletter. Med en landlig beliggenhed følger også en skøn udsigt over markerne, som grænser direkte op til grunden mod sydvest, mens den frodige beplantning og gode plads samtidig giver en fuldkommen ugeneret fornemmelse, når I færdes i det fri.
Dele af boligen er lysnet op, og andre byder på originale detaljer, som afspejler et klassisk 60’er-hus. Kig blot på badeværelset og gæstetoilettet, som begge er udført med tidens klinker – dog i et mindre offensivt farveskema, end man ofte ser. I den østlige del af huset finder I tre værelser, og i modsatte side ligger opholdsrummene. Køkkenet er dimensioneret, så I har plads til et spisearrangement, mens den tilstødende opholdsstue fremstår decideret rummelig.
Kribler det i fingrene efter at føje egne streger til plantegningen, kan I overveje at etablere et mere åbent rumforløb mellem de to afdelinger. En sydvendt udestue giver ekstra plads i ydermånederne, og uanset årstiden er underetagen et nyttigt supplement til boligen. Her finder I bryggerset og to disponible rum, inden den store gildesal næsten er husets allermest charmerende rum.
Ellinge er én af de mange landsbyer, der placerer sig mellem Svendborgmotorvejen og E20. Småbyerne løfter i flok, så derfor har I både indkøb, skole og daginstitutioner inden for de nærmeste tre kilometer. Pendlermulighederne er fine, og I når eksempelvis centrum af Odense på godt 20 minutter, mens I passerer den første pylon på Storebæltsbroen efter et kvarter.
Velkommen.

Hjemmet er rammen om livet
Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.
Pernille Gøttsche Egholm
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE