Villa fra EDC

Aborgvej 28, Aborg

5610 Assens

795.000 kr.

7/5 rum, 235 m²

235 m2 bolig beliggende tæt på både natur & by

Her på Aborgvej 28 får du nu muligheden for at flytte ind i en 235 m2 stor bolig beliggende på en ca. 3.200 m2 skøn grund (ejendommen er under udstykning, hvorefter grundarealet forventes at være ca. 3.200 m2). Med sin unikke beliggenhed for naturelskere, der sætter stor pris på at have naturen og havet nærmest lige udenfor døren, men som alligevel ikke ønsker at gå på kompromis med nærheden af alle dagligdagens faciliteter, har denne ejendom helt sikkert noget specielt at byde på!

Når vejret tillader det, kan du tage håndklædet om nakken og gå eller cykle de ca. 2,5 km. langs den hyggelige Aborg Strandvej ned til den dejlige og børnevenlige sandstrand. Langs smukke og hyggelige små veje har du mulighed for at tage cyklen de ca. 5 km ind til Assens By langs kysten, hvor du kan nyde udsigten over Lillebælt uden at skulle krydse en større vej. I den travle hverdag kan du også vælge at tage bilen ind til Assens, således at du på få minutter kan være inde i byen, hvor der findes flere ind­købs­mu­lig­he­der, den hyggelige handelsgade, flere skoler, sportsplads og meget mere. Dét at leve tæt på naturen kan derfor sagtens kombineres med en travl hverdag, hvis du flytter ind her på Aborgvej 28.

De 235 m2 bolig fordeler sig i stueplan med god entré, hvor der er fin plads til at komme af med sko og overtøj. Fra entréen er der adgang ind til boligens højre fløj bestående af en god stue, hvorfra der er videre adgang ind til endnu en stor, rummelig stue med flere an­ven­del­ses­mu­lig­he­der. Tilbage i entréen har du ligeledes adgang til husets venstre fløj, der fordeler sig med et godt køkkenalrum med fin spiseplads og udgang til haven. Herfra videre adgang til et værelse, der i dag fungerer som fordelingsgang ind til 2 værelser, badeværelse med gulvvarme, badekar og bruseniche samt til husets bryggers, hvorfra du igen har adgang til yderligere to værelser. Fra bryggerset er der endvidere trappe op til husets 1. sal, der fordeler sig med 2 værelser samt 2 store, disponible rum.

Udenfor er der foran ejendommen en fin gårdsplads og carport med plads til 2 biler. På den anden side af huset finder du en nem og dejlig have med god plads til, at børnene kan slå sig løs - alt imens forældrene kan sidde på den flisebelagte terrasse og nyde udsigten ud over markerne.

Så hvis du er på udkig efter en bolig med rigelig plads til at boltre dig på, og som samtidig er beliggende med nærhed til både natur og dagligdagens faciliteter, så kunne Aborgvej 28 være et god bud herpå! Ring derfor til EDC Assens allerede i dag på telefon 64713150 for en fremvisning.

Vi gør os umage!

Alt får mere værdi, når man gør sig umage. Derfor gør vi vores bedste for at hjælpe dig godt videre, når du skal handle bolig.

Lars Pilekær

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

lapi@edc.dk30 45 41 7064 71 31 50EDC Assens