Bækgade 12, Blans
795.000 kr.










Ejendom med stor ladebygning som har stort udlejningspotentiale
Her er en unik mulighed for at erhverve den gamle kro i Blans. Her får man ikke brug for de vante mæglergloser "indflytningsklar", "veldisponeret", "charme og sjæl" mv. for det kan ejendommen ikke bryste sig af at være og have. Tilgengæld så får man muligheden for at erhverve et stort grundstykke på hele 1.867 m2 i midtbyen, hvor man både får en hovedbygning med det imponerende boligareal på 461 m2 fordelt på 2 boligenheder på hhv. 341 m2 og 120 m2. Derudover får man stort udhusareal med et bebygget areal på hele 367 m2, som tidligere har fungeret i erhvervsøjemed. Ladebygningen har stort udlejningspotentiale og har mange anvendelsemulighederSom udgangspunkt sælges boligen til nedrivning, men for den rette kan man jo også vælge at bringe bygningen tilbage til tidligere tiders forfatning og dermed benytte sig af de utallige muligheder ejendommen giver den nye ejer.
Pt. er der meget få udbudte ejendomme i landsbyen Blans, som særligt udmærker sig ved det store fællesskab borgerne imellem – her er plads til både unge og ældre. Den populære købmand, som er byens samlingspunkt når der skal handles og derudover er friskolen også særdeles attraktiv, både hos de lokale, men også udenbys fra.
Beliggenheden med få minutter til både skov, natur og badestrand, samt muligheden for at komme på motorvejstilkørslen på 5 min gør, at Blans er at betegne som et ”smørhul”, som næppe kan blive bedre.

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab
Vi er Danmarks største mæglervirksomhed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.
Michael Gregers Hansen
Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE