Villa fra EDC

Agnetevej 21, Sig

6800 Varde

3/2 rum, 112 m²
Solgt

Villa fra 2008 med lyse opholdsrum, verdens nemmeste have og 59 m² garage.

Okay, verdens nemmeste have er måske så meget sagt - men i forhold til hvor flot og skøn dén her have er, så kan man ikke andet end imponeres over, hvor lidt der skal gøres. Haven er smukt anlagt rundt om en moderne villa fra 2008 for enden af en lukket villavej i Sig.

Der er tale om en bolig på 127 m2 med tegltag opført i 2008 med akustiklofter og et moderne køkken i et lyst og minimalistisk design. Køkkenet indgår i en åben planløsning, hvilket skaber en følelse af rummelig og luftig atmosfære, som forstærkes af de lyse materialer, der spiller sammen med hvide vægge og lyst gulv. Boligarealet er på 112 m² og hertil kommer den fine udestue på 15 m².

Den åbne forbindelse mellem det rummelige køkken, alrummet og stuen danner en skøn opholdszone, som ovenikøbet forlænges af den fuldisolerede udestue, der er perfekt til en god kop ef­ter­mid­dagskaf­fe med udsigt til haven. Husets soveafdeling byder på to store værelser og et flot badeværelse, som er placeret lidt væk fra de primære opholdsområder, hvilket sikrer privatliv og ro. Endelig tilbyder husets kombinerede bryggers og entré en praktisk indgang, som man kan træde direkte ind i den store garage/ hobbyrum på i alt 59 m².

Haven fortjener et par ekstra ord med på vejen. Rå­d­hus­be­læg­ning og grusbede prydes af æstetisk opstammede træer og stedsegrønne buske og hække, hvilket giver haven et stringent, næsten japansk udtryk og en god adskillelse mellem de forskellige opholdszoner. Her er intet græs, der skal slås, så med lidt beskæring et par gange om året, bliver haven ved med at stå snorlige. Der er i øvrigt adgang til haven fra både stuen og alrummet.

Sig er et skønt område at slå sig ned i, og byen har gode trans­port­for­bin­del­ser. Her bor I kun 7 km fra Varde, 17 km fra Ølgod og 25 km fra Esbjerg, hvilket gør byen til et oplagt valg for pendlere eller jer, der har familie i nabobyerne. Mange børnefamilier og ældre bosætter sig her på grund af det gode fællesskab og de naturskønne omgivelser med skov, sø, hede og å.

Så hvis I ønsker jer et hus, der er lige til at flytte ind i med en meget nem og utroligt skøn have i fredelige omgivelser, så fortjener Agnetevej 21 en topplacering på ønskelisten. Kontakt EDC Varde, hvis det er noget for jer.

Fakta om Varde (49.798 indbyggere)

Kommuneskat
25,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
17,7
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.442 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.747 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.757 kr./md.
Antal folkeskoler
20
Gns. klassekvotient
21,6

Oplysninger

Sagsnr.
68009455
Boligareal
112 m²
Vægtet areal
120 m²
Rum/værelser
3/2
Grundareal
554 m²
Antal etager
1
Byggeår
2008
Energimærke
B
Liggetid
53 dage

At handle bolig er en tryghedssag

Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.

Henrik Sylvestersen

Ejendomsmægler/valuar

hsy@edc.dkEDC Varde

EDC Varde

Torvet 4, 6800 Varde

680@edc.dk75 22 19 33