Villa fra EDC

Ribevej 17

6800 Varde

1.898.000 kr.

6/4 rum, 167 m²
Værksted på 120m2
Åbent hus med tilmelding 19. dec. 10:00 - 17:00

Mulighedsrig villa med 120m2 garage centralt i Varde

Her er en villa, som byder på mange muligheder for en køber. Udover en rummelig bolig, får du hele 120 m2 stor garage, som lægger op til at blive brugt som værkstedsplads eller lignende. Villaen ligger desuden centralt, tæt på blandt andet skole, børnehave og flere dag­lig­va­re­bu­tik­ker.

Ribevej er en af Vardes hovedgader, og herfra er der let tilgang til den røde murstensvilla, som fremstår i flot herskabelig stil med grusvej mod den tilstødende garagebygning, som ligger bagest på grunden.

Villaen er bygget i 1933 og fremstår delvis moderniseret med velbevarede tidstypiske detaljer som blandt andet brændeovn, fyrretræsgulve og fyldningsdøre med brede karme. Alt sammen noget, der tilføjer en charme til huset. Boligen rummer 167 m2 fordelt på to plan. I stueplan finder du to stuer en-suite, køkken, to værelser, badeværelse samt bryggers og en rummelig gang, der fungerer som ekstra soveværelse. I forlængelse heraf er der adgang til en udestue.

I husets entré finder du et mindre badeværelse samt trappeopgang til 1. sal og kælder. 1. salen er ideel som eksempelvis te­e­na­ge­af­de­ling, idet den rummer et stort værelse, en rummelig stue og et separat køkken. I kælderen, som har selvstændig indgang, får du et stort vaskerum, to store disponible rum og tre mindre.

Til villaen hører yderligere to garager, en carport og en overskuelig have med fuldvoksne træer, blomsterbuske og bede samt en sydvendt terrasse.

Med denne bolig får du gode muligheder for indretning og anvendelse af den tilstødende garagebygning. Du får også en central beliggenhed, der gør hverdagen bekvemmelig med eksempelvis skole, institutioner, indkøb, træningscenter og flere spe­ci­al­bu­tik­ker inden for cykel- og gåafstand.

Lyder denne bolig som noget for dig, så kontakt os for en fremvisning og se mulighederne med egne øjne!

Fakta om Varde (49.798 indbyggere)

Kommuneskat
25,1%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
17,7
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.442 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.747 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.757 kr./md.
Antal folkeskoler
20
Gns. klassekvotient
21,6

Oplysninger

Sagsnr.
68009356
Boligareal
167 m²
Kælder
75 m²
Vægtet areal
230 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
1.379 m²
Antal etager
1
Byggeår
1933
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
2.448 kr.
Pris/m²
8.252 kr.
Pris
1.898.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
-5,00 %
Liggetid
152 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
95.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
10.614 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
8.488 kr.
Læs mere om boliglån

At handle bolig er en tryghedssag

Jeg har boet i området og været i mæglerfaget siden 1988, og jeg kender efterhånden hver en gade og sti i området. Jeg elsker mit job og glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Jeg vægter ærlighed højt og det er mit mål, at alle kunder føler sig velkommen og har fået en god handel.

Henrik Sylvestersen

Ejendomsmægler/valuar

hsy@edc.dkEDC Varde

EDC Varde

Torvet 4, 6800 Varde

680@edc.dk75 22 19 33