Villa fra EDC

Egebæksvej 34, Erritsø

7000 Fredericia

7.495.000 kr.

6/4 rum, 175 m²
119 visninger de seneste 24 timer

Nyopført arkitektvilla med udsigt til både hav og skov, samt tinglyst adgang og brugsret til havet.

Velkommen til denne eksklusive ar­ki­tekt­teg­ne­de villa på hele 315 etagemeter beliggende i anden række til Lillebælt med udsigt til såvel Lillebælt som skov.

Ejendommen er beliggende på en lukket nyanlagt grusvej i Erritsø, hvor ro og privatliv er en af de mange aktiver, der høre til. Udefra ses en enormt gennemført og moderne villa, i funkisstil, hvor det er tydeligt, at intet er overladt til til­fæl­dig­he­der­ne. Villaen er muret i de smukkeste teglsten fra Petersen Tegl, som tilføre huset en dejlig varme og eksklusivitet. Det flade tag med udhæng og stern i sort aluminium giver kant til huset, ligesom de store sorte vinduespartier fra Velfac.

De stramme og stilrene linjer er ført videre i haven, der er anlagt med flot græsplæne, kir­se­bær­laur­bær­hæk samt bede med siv og græssere, som fint spiller sammen med husets stil og den om­kring­lig­gen­de natur.

Ejendommen er opført i 2022 og er energiklasse 2018. Der er som energikilde anlagt et 6 kilowatt solcelleanlæg fra Klima energi på taget som er, forberedt til at kunne udvide til 10 kilowatt samt batteripakke. Husets varmekilde er et luft til vand anlæg fra Gastech CTC. Der er gulvvarme fra Danfoss Icon med trådløs styring i hele ejendommen inklusiv den store gennemførte kælder.

Kun 10 minutters kørsel langs strandvejen og kystvejen finder du Fredericias centrum med alt hvad hjertet begærer inden for kultur, gastronomi, shopping og meget mere.

Motorvejen med netværk til hele landet ligger blot med 1 km afstand. Blot 600 m til skole og daginstitution via stisystem fra huset.

Hand­le­mu­lig­he­der­ne er mange inden for 1 km med både Erritsø bytorv samt Løvbjerg.

Velkommen.
Når hoveddøren til denne ejendom åbnes, er det svært ikke at lade sig overvælde af de mange fine detaljer. Det første øjet møder, er det store glasparti i den anden ende af huset, som indrammer skoven i baggrunden, som det smukkeste maleri.
Strømmen af lys vælter ind både her fra og fra de tre store Velux ovenlys vinduer i den lange lyse gang er med til at fremhæve spillet i det meget smukke danskpro­du­ce­ret sil­de­bens­par­ket i natur eg fra Hørning Gulve af Arne Jakobsen design.

I samtlige leverum og værelser er der hvide gipslofter, hvor i køkken-alrum og stue er der perforerede lydlofter, så akustikken er helt i top. Det gælder også for kælderen, hvor der er opsat hvide troldtekt lofter. Endvidere er der kræset lidt ekstra for detaljerne i gang, køkken og på badeværelserne, hvor der er opsat på­byg­nings­spots med en helt særlig dæmpbar løsning, som skal opleves. Alle indvendige døre er massive, hvidmalede og har smukke detaljerige greb i rustfrit stål fra Buster & Punch fra England. Ejendommen har gulvvarme overalt samt kælderen på hele 140m2

Leverummene.
Ejendommen har et stort åbent Køkken-alrum, hvor lyset strømmer ind fra alle sider. Her er plads til det store spisebord i åben forbindelse med køkkenet, og længere fremme finder du den store lyse dagligstue, hvor der er udsigt til såvel havet som skov.
I skoven udenfor vinduet er der dagligt besøg af både harer, fasaner og rådyr. Det er eventyrligt.

Køkkenet er fra HTH VH7 med sin hvide farve et tidsløst og stilrent design, der spiller rigtig flot sammen med det resterende interiør. Bordpladerne er Corestone, hår­de­hvi­de­va­rer er alle fra AEG. Her er en stor køkkenø med siddepladser, så børn og gæster kan være med, når der laves mad. Der er direkte udgang til den store terrasse med udsigt til Lillebælt, som via trappe føre ned i haven. Terrassen er opført i ved­li­ge­holds­frit Composit fra Kirkedahl og er 30 m2 stor, så der er god plads til at nyde den gode middag med familien alt imens, der kan holdes øje med dyrelivet i skoven, bådene på vandet og årstidens skiften på smukkeste vis.

Huset har hele fire gode og rummelige værelser, som alle er beliggende med indgang fra den lyse gang. I værelserne er der flotte mørke gulvtæpper, som udover at tilføre rummene en god akustik, er utroligt behagelige at gå på. Værelset, som er Master soveværelset har egen indgang til stort badeværelse i den ene side og stort Walk-In med gar­dero­be­løs­ning fra HTH i den anden side.

Badeværelserne.
Huset har to badeværelser, som er udført i samme gennemgående stil. På gulve og i brusenicher er der store klinker i en smuk varm grå og med masser af farvespil. Fliserne tilføre huset både kant og eksklusivitet. Ba­de­væ­rel­ses­møb­ler­ne er fra HTH VH7 design i hvid armaturer fra Hansgrohe. I brusenicherne er der ligeledes brusearmature fra Hansgrohe med rain shower, samt unidrain afløb.

Faciliteter.
Til ejendommen hører en kælder på hele 140m2 med dansk produceret el-betjent port fra Aros porte. Kælderen indbyder med sin enorme størrelse til mange muligheder udover blot at have en eller to biler parkeret. Det kunne være alt fra kontor, krearum, multirum med plads til bevægelse for børnene, vinkælder, motionsrum eller herrestue. Her sætter kun fantasien grænser.
Udover det store åbne rum, er der endvidere et stort bryggers på 28m2 med masser af skabsplads fra HTH, samt bordplade med vask og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Separat i kælderen er der et stort teknikrum med installationer og anlæg med ekstra plads.

Dette er en enestående ejendom, som må ses.

Jeg sælger drømme - Boligdrømme

I vores område findes der mange smukke hjem og hver enkelt bolig er unik for mig. Jeg sælger boligdrømme, og vil gerne hjælpe dig!

Stephen Høegh Mortensen

Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

stmor@edc.dk40 42 94 4175 11 71 20EDC Domus First Class