Villa fra EDC

Overbyvej 22, Rom

7620 Lemvig

895.000 kr.

4/3 rum, 190 m²

Flot landejendom med halvanden hektar og bynær beliggenhed

Lidt syd for Lemvig kan vi præsentere jer for denne landejendom, som på mange parametre rammer helt rigtigt. I får et flot stuehus, en stor udhusbygning med muligheder, og ikke mindst får I en stor grund på rundt regnet halvanden hektar.

Det fine, oprindelige stuehus fra 1910 er et behageligt bekendtskab. Byggestilen har med årene vist sig at være både tidlød og charmerende. Helheden bliver skabt ved at både bygninger og omgivelser passer sammen. På østsiden af gårdspladsen ligger den tilhørende ladebygning, der blev opført i 1945, og som byder på 180 bonuskva­drat­me­ter. Dermed får I god plads og tilsvarende gode muligheder.

Selve boligen tæller 190 m² i ét plan, og med et uudnyttet loft kan I føje en førstesal til, hvis I ønsker. Den eksisterende bolig er til gengæld velindrettet og standsmæssigt i orden, så her er i høj grad tale om en mulighed og ikke et obligatorisk projekt. For nuværende er der tre værelser og et par bonusrum, der suppleres af gode opholdsområder centralt i huset. Køkkenet har en pæn størrelse, så I kan indrette jer med et spisebord til hverdagens måltider, og træ­bord­pla­der­ne over det hvide skabsinventar er et godt valg til en ejendom som denne. Også boligens badeværelse er rummeligt, og her får I muret bruseniche, mens va­ske­fa­ci­li­te­ter­ne har hjemme i det gode, store bryggers i den østlige del af boligen.

Den store grund er grøn og fint afskærmet mod den lille vej, som I faktisk er de eneste beboere på. Mod markerne er beplantningen til gengæld holdt lav, så I får en dejligt kig både fra boligen og fra haven. Store, solrige plænearealer optager den sydlige del af grunden, mens haven bag huset er anderledes tæt med gamle, hyggelige træer til at sætte stemningen.

Alle veje fører til Rom, men det er let at sige, når den navnkundige landsby ligger umiddelbart syd for Lemvig. I har dermed meget kort afstand til vestbyen, hvor Chri­sti­ne­lystsko­len, gymnasiet og idrætshallen ligger. Faktisk får I mindre end tre kilometer til det meste af Lemvig, og lokalt i Rom finder I blandt andet en rideskole.

Alt sammen får I til en god pris, der giver luft i budgettet til at indfri ejendommens store potentiale. Kontakt os på 96 63 40 00 for at høre nærmere.

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Søgaard Andersen

Ejendomsmægler MDE

peand@edc.dk24 97 42 5596 63 40 00EDC Lemvig