Villa fra EDC

Ringkøbingvej 27, Rom

7620 Lemvig

1.198.000 kr.

5/3 rum, 190 m²

Tidligere land­brugs­e­jen­dom lige syd for Lemvig

En rummelig bolig, mange hundrede kvadratmeter og et betragteligt jordtil­lig­gen­de på godt fire hektar er udgangspunktet for de mange muligheder, som denne ejendom på Ringkøbingvej sætter i scene. Og hvis ikke de hjemlige rammer er nok til at sikre jeres opmærksomhed, får I endda en rigtig fin beliggenhed umiddelbart syd for Lemvig.

Kort fortalt er der tale om en tidligere land­brugs­e­jen­dom, hvor stuehuset og den ene af de sammenlagt tre tilhørende bygninger er opført i 1890. Hele ejendommen bærer præg af renoveringer samt regelmæssigt vedligehold, mens ener­giop­ti­me­ren­de tiltag som solpaneler er en velkommen sidegevinst. Godt 300 ekstra kvadratmeter supplerer den egentlige bolig, og med den fine beliggenhed in mente er der rigtig gode muligheder for at udnytte bygningerne i erhvervsmæssig sammenhæng, herunder som udgangspunkt for lager- eller pro­duk­tions­virk­som­hed.

Boligen udfolder sine 190 m² i to etager, og selvom den eksisterende planløsning vil være ideel for mange, er de fremtidige muligheder også værd at notere sig. I kan således få et stort køkken-alrum ved at etablere åben forbindelse mellem køkkenet og den ene af boligens to stuer. Allerede i dag får I dog et godt, velindrettet spisekøkken med pænt inventar, og rummet kan sagtens fungere som hverdagens samlingspunkt. I den sydligste af de to opholdsstuer har I brændeovn, og rummet tilbyder desuden udgang til en glimrende udestue i en helår­s­an­ven­de­lig kvalitet.

Ovenpå er førstesalen kun delvist udnyttet, og de nuværende tre værelser kan dermed suppleres af yderligere et par rum, hvis I ønsker det. Det ene værelse giver endvidere udgang til en hyggelig tagterrasse, der er placeret over udestuen. Ved trappen er reposen i stuestørrelse, og mens førstesalen byder på et lille toilet, finder I de øvrige vådrum i stueplan. Disse består foruden badeværelse og gæstetoilet af et bryggers med udgang til haven.

Mellem længerne har I nemlig et ganske solrigt haverum med bede, drivhus og en sydvendt terrasse. Ligesom det er tilfældet med de mange ud­huskva­drat­me­ter, byder også den megen jord på masser af muligheder, og med en lille, charmerende sø på egen grund er den medfølgende her­lig­heds­vær­di høj.

Området omkring Lemvig er kendt for sine bakkede dale, og skønne natur omkring fjorden, der strækker sig helt ind til det hyggelige miljø på Lemvig havn. Fra ejendommen er der cykelsti videre ind til byen, og I hører dermed til Lemvig, selvom I bor på landet.

Vesterhavet og Klosterheden ligger indenfor en afstand af 10 kilometer, og hér er der rig mulighed for skønne og smukke na­tu­ro­p­le­vel­ser året rundt.

I centrum af byen finder du adskillige dagligvare- og detailbutikker i hyggelig gågade samt havnemiljøet, der især om sommeren summer af liv.

Havneområdet har været gennem en stor forandring gennem de sidste ti år, hvor den har forvandlet sig fra en travl industrihavn til smukt havnemiljø med restauranter, lystbådehavn, skaterbane, legepladser, havnebad og senest det nyopførte klimatorium.

Byen har mange foreninger med fritidstilbud til alle aldre der både foregår i lokale bygninger samt i byens kulturcenter – Der findes endvidere motionscentre, svømmehal, 2 padle-tennis haller, aktiv ro-, og sejlklub, biograf, smuk golfbane og meget mere.

Kort sagt – En rigtig smuk havneby der med sin størrelse kærer for det nære og trygge miljø

Kontakt os for en fremvisning på telefon 96 63 40 00.

Fakta om Lemvig (19.371 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
28
Landsgennemsnit
26,197

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.560 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.816 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.148 kr./md.
Antal folkeskoler
7
Gns. klassekvotient
17,9

Oplysninger

Sagsnr.
71104516
Boligareal
190 m²
Rum/værelser
5/3
Grundareal
21.120 m²
Antal etager
2
Byggeår
1890
Energimærke
D
Ejerudgifter pr. md.
1.732 kr.
Pris/m²
6.112 kr.
Liggetid
385 dage
Pris
1.198.000 kr.
Prisudvikling
-7 %
Vægtet areal
196 m²

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
60.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.899 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.431 kr.
Læs mere om boliglån

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Rune Kamedula

Ejendomsmægler MDE, KøberRådgiver m/ Tryghedsmærke

rka@edc.dk21 21 79 5596 63 40 00EDC Lemvig