Villa fra EDC

Næstrupvej 3

7700 Thisted

1.095.000 kr.

4/3 rum, 100 m²
Flot renoveret villa

Moderniseret og ind­flyt­nings­klar villa centralt i Sjørring

Indretning, stand og beliggenhed spiller her perfekt sammen for at give jer de fineste rammer om familielivet. Denne villa fremstår charmerende og ind­flyt­nings­klar med fremsynede opdateringer og lyst inventar, mens den centrale beliggenhed i Sjørring giver jer både skole og ind­købs­mu­lig­he­der inden for en radius af blot 200 meter.

Villaen fra 1930 har et tidstypisk udtryk med rød murstensfacade og højt saddeltag, og allerede fra vejen er det tydeligt at se, at det er et velholdt hus. Den sydvendte del af taget er udstyret med solceller, som giver jer et fremragende supplement til husets nyere træpillefyr, således I får en billig og god for­brugs­ø­ko­no­mi. Indenfor venter jer ligeledes en positiv overraskelse i form af de gennemførte opdateringer, og helheden er en lys, indbydende og helt igennem moderne villa, som endda byder på ekstra detaljer som for eksempel indbyggede højtalere i det akustikvenlige troldtektloft.

Størstedelen af stueplan er tilegnet boligens store, lyse opholdsområde med køkken og stue i åben forbindelse. Køkkenet er lækkert udført med hvide elementer, og her er godt med albuerum. I får også et enligt værelse i stueplan, mens de to øvrige værelser har fundet sig til rette på førstesalen.

På førstesalen er der også ganske praktisk et lille toilet, mens boligens egentlige badeværelse ligger i et mindre baghus, som er elegant inddraget i boligens areal. Ved entréen finder I ligeledes et stort, separat bryggers, som desuden skaber forbindelse til et rummeligt værksted med egen indgang.

Villaens to længer skaber et læfyldt og ugeneret gårdhavemiljø i haven. I har også plads til parkering på det flisebelagte areal, og en låge skærmer indkørslen af mod vejen. Denne sikrer sammen med den tætte hæk, at I med ro i maven kan lade familiens yngste medlemmer finde på små eventyr i haven. Som en ekstra fjer i hatten får I en skøn træterrasse i gavlen af huset med direkte adgang fra stuen.

Sjørring ligger blot syv kilometer fra Thisted, men det bedste ved den lille by er, at I får alt til dagligdagen inden for bygrænsen. Samtidig bliver det ikke meget nemmere, når afstanden til skolen er 160 meter, mens distancen til Spar-købmanden er 200 meter. Pas­nings­mu­lig­he­der og en bred vifte af idrætstilbud gør lokalsamfundet ekstra attraktivt, mens byen også er et stop på Thybanen.

Her får kort sagt I en flot og hyggelig villa midt i et aktivt lokalmiljø. Tag fat på os for en fremvisning.

Fakta om Thisted (43.383 indbyggere)

Kommuneskat
25,5%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
23,75
Landsgennemsnit
26,197

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.848 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.781 kr./md.
Børnehave 3-5 år
1.924 kr./md.
Antal folkeskoler
15
Gns. klassekvotient
18,9

Oplysninger

Sagsnr.
77101587
Boligareal
100 m²
Rum/værelser
4/3
Grundareal
472 m²
Antal etager
2
Byggeår
1930
Energimærke
E
Ejerudgifter pr. md.
1.260 kr.
Pris/m²
9.865 kr.
Liggetid
963 dage
Pris
1.095.000 kr.
Prisudvikling
-4 %
Vægtet areal
111 m²

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
55.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
6.482 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
5.087 kr.
Læs mere om boliglån

Find ikke fejl, find en løsning

For mig er der ingen problemer - kun udfordringer. Alt kan som hovedregel løses med flid og arbejdsomhed.

Peder Kongsgaard

Salg & Vurdering

pko@edc.dk97 92 37 00EDC Hanne & Hugo Larsen