Dejlig familie-villa i supergodt nærmiljø - rummer mange muligheder
- Husk vi fremviser alle ugens dage; efter aftale.
Efterspurgt og roligt kvarter, som ligger i bekvem afstand til Brårup Skole, børnepasning, kulturcenter, indkøb m.m. Desuden også tæt på skønne gå-ture i Glattrup Bæk området eller måske Gymnasieparken - med badesø.
Den hævede terrasse har et skønt kig til Glattrup Bæk-området.
Villaen er løbende vedligeholdt, og fremtræder sund og solid. Opført i 1960 med en høj, god kælder, hvoraf ½ er godkendt boligareal – i alt 150 m² bolig, dertil kommer kælderareal på 50 m². Facaden er delvis omfuget, vinduerne er skiftet løbende og her er i ca. 2015 lagt nyt tag. Området er allerede separatkloakeret - opvarmningen er gas; men fjernvarme er bestilt og forventes installeret ca. 1. kvartal 2023.
Tilhørende dejlig, flisebelagt forhave med bede – fin mulighed for en stor terrassegård! Desuden adgang til garage med isoleret udhus – i alt på 36 m².
Den tilhørende have indbyder til udeliv, her er hævet træterrasse m/nedgang til flisebelagt terrasse, højbede, drivhus, havedam samt et redskabsskur fra 2013, på 16 m² - haven ligger direkte ud til Glattrup Bæk-området.
Boligen er dejlig lys og indbydende – med god loftshøjde og godt lysindfald overalt. Indrettet med entre, fordelingsgang, pænt spisekøkken med lys trælåge og direkte adgang til spisestue, hvor franske døre fører videre til stuen. Væggen mellem stuerne er en let væg, som nemt kan tages ned, her er flotte trægulve.
2 værelser, det ene med skabe og udgang til hævet terrasse samt et mindre badeværelse og et disp. rum, som evt. kunne tillægges for at opnå et større bad.
Kælderen fremstår god og t ør. Indrettet med 4 disponible rum, hvoraf det ene, er med gennemgang. Brusebadeværelse, te-køkken, dejligt bryggers med god skabsplads og vask i bord samt et godt fyrrum. En lys og attraktiv kælder, med utallige anvendelsesmuligheder, da her er godkendt boligareal.
Velholdt villa med god plads – skøn familiebolig i godt område.