Villa fra EDC

Fruevænget 6

7900 Nykøbing M

1.745.000 kr.

6/4 rum, 192 m²
Åbent hus med tilmelding 17. dec. 9:00 - 16:00

Enestående mulighed for at få fingrene i en utrolig flot og lys villa

Flot og lyst renoveret, virkelig god stand, masser af plads ude og inde, fantastisk grund og en rolig beliggenhed i sydbyen nær alt - det er blot et udpluk af de mange gode egenskaber Fruevænget 6 kan byde på. Egenskaber som både børn, voksne og ældre kan få meget glæde af.

Indenfor 300 meter er der masser af grønne områder – både åbne vidder og bevoksede arealer, som indbyder til mange gode gåture. Gå blot 700 meter og så står I med fødderne i strandkanten. Derfor har I altid hurtigt og nemt til en dukkert i de blå bølger, en gåtur langs stranden og/eller aktiviteter på/i vandet. Desuden har I skole og arena indenfor 500 meter samt indkøb og bager i en afstand af 900 meter. Her får I altså en god central beliggenhed, hvor alt er i gå- og cykelafstand. Det er guld værd for alle i husstanden.

Der er tale om en virkelig fin gulstensvilla fra 1966, der rummer 241 m2, hvoraf 192 m2 er registreret som boligareal og de øvrige m2 er i den meget gode og anvendelige underetage. Villaen er overalt super pæn og lys, hvor man har kombineret den moderne stil med en spændende rustik stil, hvilket giver en hyggelig og hjemlig kontrast. Der er en dejlig atmosfære i huset, uanset hvor I er. Foruden boligen er en god muret dobbelt carport på 39 m2 og et skønt drivhus.

Indretning: Velkommen indenfor i husets indbydende entré, hvor der er god plads til over- og skotøj. Her er trappe til over- og underetage. Fra entré er der adgang til et fint toilet, stue og køkken/alrum. Et virkeligt skønt og lyst køkken/alrum, hvor det hvide inventar rummer masser af plads til jeres ting. Med et stort vinduesparti, der strækker sig fra gulv til loft, vælter det ind med lys i alrummet og køkkenet. Et utrolig dejligt rum, hvor I alle vil nyde at opholde jer. Bevæger I jer videre fra køkkenet, venter jer endnu et fantastisk opholdsrum. Med en stor skydedør, er det helt op til jer, om køkkenet skal være lukket mens maden tilberedes eller om der skal være helt åbent ind til stuen. En meget stor og regulær stue med pillebrændeovn og et kæmpe vinduesparti mod den sydvendte have, så her strømmer lyset ind dagen lang. Her er mange kvadratmeter at boltre sig på og derfor kan rummet indrettes på mange måder. Der er tilmed udgang til terrasse / altan, så hvis I kan løsrive jer fra dette rum, så kan I træde ud på den store, hævede terrasse, hvorfra der er en helt fantastisk udsigt over haven. Tænk sig at sidde her og nyde aftensmaden i solen med sådan en udsigt – det er noget helt særligt. Stueplan byder også på et fint lille værelse/kontor/hobbyrum eller hvad I måtte have behov for – også her med masser af lysindfald fra vinduer. Overetagen byder på repos, 3 super fine værelser, som alle har store vinduer samt et meget flot og velholdt badeværelse med stort, hvidt skabs­ar­ran­ge­ment af nyere dato, gulvvarme, bruseniche og badekar. Her er selvfølgelig også stort vinduesparti, så I får et dejligt, lyst badeværelse. Den super gode underetage med fuld loftshøjde er indrettet med gang, fordelingsgang med dør ud, viktualierum, fyrrum og rigtig godt bryggers med masser af plads til va­ske­fa­ci­li­te­ter, fryser m.v. Sidst, men ikke mindst – et kæmpe opholdsrum, der er registreret som bolig. Rummet er i dag indrettet med bar / siddepladser m.v., men kan selvfølgelig også fungere som stue, værelse(r), hobby eller hvad I har lyst til. Med store vinduer og terrassedør kommer der masser af lys ind. Bevæger I jer ud, træder I ud på en utrolig skøn, hævet terrasse i den sydvendte have, som er delvist overdækket. Også herfra får I en herlig udsigt over haven.

Villaen ligger lidt tilbagetrukket fra vejen og præsenterer sig super flot med den smukke facade og et kæmpe flisebelagt areal, der er omkranset af mur og hæk i skel. I kan parkere jeres biler i den store murende carport. Der er også masser af holdeplads på fliserne til gæster, campingvogn, trailer eller hvad der nu er brug for. Bag huset venter der jer en skøn overraskelse – en virkelig spændende, lukket have, som ikke findes andetsteds. Her er flere terrasser i forskellige niveauer, forskellige bede med diverse buske og blomster, hvoraf nogle er belagt med granitskærver, som gør ved­li­ge­hol­del­sen nem. Enkelte træer og græsplæne er der selvfølgelig også. En utrolig dejlig have, hvor I kan være jer selv.

Vi glæder os til at vise jer dette enestående hjem!


BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC MORS

Fakta om Morsø (19.734 indbyggere)

Kommuneskat
25,8%
Landsgennemsnit
25,4%
Grundskyldspromille
15,3
Landsgennemsnit
10,193

Pasningstakster

Vuggestue 0-2 år
3.676 kr./md.
Dagpleje 0-2 år
2.585 kr./md.
Børnehave 3-5 år
2.282 kr./md.
Antal folkeskoler
4
Gns. klassekvotient
22,7

Oplysninger

Sagsnr.
79005305
Boligareal
192 m²
Kælder
87 m²
Vægtet areal
224 m²
Rum/værelser
6/4
Grundareal
1.098 m²
Antal etager
3
Byggeår
1966
Energimærke
C
Ejerudgifter pr. md.
1.634 kr.
Pris/m²
7.790 kr.
Pris
1.745.000 kr.Tjek boliglån
Prisudvikling
0,00 %
Liggetid
100 dage

Standard finansiering

Som en enkel huskeregel, kan du have en gældsfaktor på fire gange din årlige indkomst og maksimalt låne op til 80 % af boligens pris som realkreditlån samt 15 % som banklån. Din egenbetaling skal mindst være 5 % af boligens pris.
Ud­be­ta­ling
90.000 kr.
Brutto (ex. ejer­ud­gif­ter)
9.807 kr.
Netto (ex. ejer­ud­gif­ter)
7.765 kr.
Læs mere om boliglån

Nyttige links

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Frank Kjelde

Boligrådgiver og indehaver

kjelde.790@edc.dk24 44 11 0096 83 00 92EDC Mors

EDC Mors

Havnegade 5, 7900 Nykøbing M

790@edc.dk97 71 11 00