Villa fra EDC

Engkæret 5, Virring

8660 Skanderborg

2.685.000 kr.

5/3 rum, 147 m²
Ny Pris

Dejlig etplansvilla i hjertet af Virring

På en rolig villavej i et lukket kvarter, i hjertet af Virring, finder I denne skønne villa.

Ejendommen har en skøn og ugeneret beliggenhed på lukket vænge, omkranset af stisystemer og med kort afstand til Virring skole, sportshallen m.m. Bag den ugenerede grund findes desuden dejlig natur, der giver mulighed for gode gå- eller løbeture. Her findes også en fælles legeplads og fodboldbane, hvor børnene nemt selv kan løbe over for at lege. Her befinder vi os i et trygt villakvarter med mange børnefamilier. Denne yderst velholdte villa byder på en dejlig have med gode hyggekroge, en stor terrasse i forlængelse med stuen og en overdækket terrasse i forbindelse med den store garage. Herudover har ejendommen en carport på hele 48 m2, med egen indkørsel.

Villaen byder dig velkommen i et stort og funktionelt bryggers, hvorfra man har adgang til to gode værelser, som fungerer perfekt som børneafdeling. Spisekøkkenet er velholdt og har god bord- og skabsplads. Herfra er der adgang til en lys fordelingsgang, som forbinder køkkenet med de store stuer og giver adgang til badeværelse og det store soveværelse. Badeværelset har både badekar og bruseniche og gulvvarme. Ved siden af badeværelset, finder man den gamle entré, som i dag er lukket af og nemt kan indrettes til walk-in.
De store stuer ligger i forlængelse af hinanden og prydes af et fantastisk lysindfald, fra de store vinduespartier, som giver rummende et natligt og behageligt lys. Den ene stue har desuden gulvvarme og direkte udgang til den store sydvendte terrasse.

Der er kort afstand til virring skole med klassetrin fra 1-9 samt børnehave, i Virring er der en god sportshal og flere tilknyttede sportsklubber samt en lokal købmand med døgnåbent tankanlæg. Fra villaen er der ganske kort afstand til Stilling, og man kan komme på motorvej på ganske kort tid, hvorved Århus og Horsens kan nås indenfor 30 min., mens der kun er 10 min. til Skanderborg. Der er gode bus­for­bin­del­ser til Skanderborg, Odder, Århus og Horsens.

En rigtig flot og velholdt ejendom i et roligt villakvarter.
___________________________________________________________________

Tjek Boliglån https://www.raadtilpenge.dk/Gode-raad/boliglaan/landingsside

Hjemmet er rammen om livet

Vi ved, det er vigtigt med hjemlige rammer. Derfor gør vi os umage hver eneste dag. For os handler det nemlig meget mere om mennesker end om mursten.

Per Sloth Nielsen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE & Valuar

pers@edc.dk40 35 01 0086 52 35 00EDC Skanderborg-Hørning