Villa fra EDC

Møllebækvej 14, Bjerregrav

9632 Møldrup

1.695.000 kr.

8/3 rum, 242 m²

Flot kvalitetsvilla med jordvarme

Murermesteren tegnede denne store pragtvilla til sig selv i 1980 og byggede den i de bedste materialer. Her er flere overraskende detaljer, blandt andet de runde vinduer i underetagen, der giver maritime mindelser, især når aftensolen kaster sine stråler ind i det store multirum på ca. 45 m2. Få år efter overtog de nuværende ejere ejendommen, som løbende er blevet vedligeholdt og forbedret på en lang række områder. De mest markante er de løftede terrasser på tre sider af huset og en ny, stor ekstra stue i åben forbindelse med køkken-alrum og husets anden store stue. Man får fire meter til loftet og store vinduespartier med udsigt til græssende køer og grønne marklandskaber. Alle forbedringer er udført af professionelle håndværkere og udført i kva­li­tets­ma­te­ri­a­ler, herunder skibs­plan­ke­gul­vet fra Trip Trap med gummifuger. Det er således en gennemført kvalitetsvilla med godt indeklima og stor her­lig­heds­vær­di, man her kan se frem til at overtage.

Planløsningen i to be­bo­el­ses­e­ta­ger er særdeles fleksibel med mulighed for at indrette endnu flere værelser end de nuværende to på øvre plan og de nuværende tre på nedre plan. Der er badeværelse på begge plan, det ene med dør ud til det fri. Huset opvarmes af miljøvenligt jordvarmeanlæg. Der er radiatorer i nogle af rummene, ligesom der findes brændeovne til opvarmning og hygge.

Grunden fremstår med et stort terrasseområde, bålplads og frugttræer. Man får naturligvis også et stort vognly med plads til to biler. Desuden to skure til opbevaring. Kvarteret er børnevenligt med kort afstand til skolen, der ligger for enden af vejen. Bjerregrav er præget af et aktivt foreningsliv med sport­sak­ti­vi­te­ter, ligesom man på egen hånd kan gå, løbe og cykle på banestien, der er en tidligere togbane. Byen har en købmand, der også har etableret vinklub og andre samlende aktiviteter for byens indbyggere. Her er også fodboldbaner, hundeskov og en frugtlund, hvor man frit kan forsyne sig. Når man skal til Viborg, kan man tilbagelægge bilturen på 15 minutter.

Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flyt­te­for­sik­ring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med "Ja tak" til flyt­te­for­sik­ring@gjensidige.dk

National boligmæglervirksomhed med lokalt kendskab

Vi er Danmarks største mæg­ler­virk­som­hed og kender både lokale og nationale markedsforhold. Derfor kan jeg hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme. Kontakt mig for en uforpligtende snak.

Louise Kristensen

Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE

lk@edc.dk30 33 10 0258 58 75 88EDC Poul Erik Bech