475 boliger til salg i Sønderborg

Sønderborg kommunes øverste ledelse er kom­mu­nal­be­sty­rel­sen, som består af politikere valgt af kommunens borgere. Kommunens vigtigste opgaver er at sørge for børnepasning, ældrepleje, folkeskoler, socialforsorg, miljø og teknik.

I Sønderborg kommune har vi i øjeblikket 475 boliger til salg.

Vil du vide, hvad din bolig er værd

Indtast din adresse og få overblik over din boligs værdi - nemt og hurtigt

Med et kvikestimat får du nemt og hurtigt en anslået salgsværdi af din bolig. Mægleren foretager vurderingen fra butikken - så kan I altid aftale et besøg med en mere grundig gennemgang af din bolig senere.

Bestil kvikestimat

475 boliger til salg i Sønderborg kommune

Tilpas søgning
Vis kort

Fremhævede

Andre

Hold dig opdateret med alle nye boligtilbud - nemt og enkelt

Tilmeld dig i dag, så er du ét skridt tættere på at finde den er helt rigtige bolig for dig.

Tilmeld køberkartotek

Signalement af Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune er et af de mest be­mær­kel­ses­vær­di­ge områder i Danmark. Et væsentligt område inden for fø­de­va­re­pro­duk­tion, et industrielt knudepunkt og lidt af et sam­funds­mæs­sigt mirakel, der med fuld fart er på vej ind i vi­dens­sam­fun­det.
Området råder i dag over landets mest dynamiske er­hverv­s­ø­ko­no­mi i forhold til områdets størrelse – på niveau med ho­ved­stads­re­gio­nen og Århus. Det er et enestående udgangspunkt for de kommende års udvikling og for vækst, velstand og velfærd i Sønderborg Kommune.
Kommunen har 76.000 indbyggere. Heraf går 900 studerende på landets mest internationale universitet, og med 1.900 ingeniører har Sønderborg Kommune landets største koncentration af ingeniører uden for ho­ved­stads­om­rå­det.
Med daglige afgange til København fra Sønderborg Lufthavn kommer man let til hovedstaden, mens Millionbyen Hamborg blot er to timer væk.

Det vil Sønderborg Kommune gerne være kendt for

Samarbejde er nøgleordet i Sønderborg Kommune. Alsion med universitet, forskerpark og koncertsal, Danfoss Universe, ProjectZero og Augustiana er eksempler på initiativer, der er virkeliggjort i et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem lokale og regionale parter. I Sønderborg Kommune er der tradition for et bredt samarbejde mellem erhvervslivet, ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner, det offentlige og borgerne. Det har ført til flotte resultater, og det vil det også gøre fremover, hvor samarbejdet fortsætter og intensiveres.
Senest i 2029 skal Søn­der­borg­om­rå­det gennem ’Project Zero’ være et CO2-neutralt vækstområde – det har Sønderborg Kommune, ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner og en lang række virksomheder givet hinanden håndslag på. Vi bidrager til en bæredygtig løsning af de globale kli­maud­for­drin­ger, og samtidig skaber vi nye, videnstunge og kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge arbejdspladser.
Sønderborg var kandidat til Europæisk Kul­tur­ho­vedstad i 2017, og projekterne i kommunen visionære og innovative. Alsion er et ”videns-, innovations- og kulturcenter” på 28.000 kvm, opført med det formål at stimulere samarbejdet mellem erhvervslivet, kulturen og forsknings- og ud­dan­nel­ses­mil­jø­er­ne i den sønderjyske region. En unik masterplan for Sønderborg Havn er tegnet af den internationale toparkitekt, Frank Gehry. I Sønderborg er der nemlig tradition for et internationalt udsyn. Det er naturligt i kraft af den særlige sønderjyske historie, placeringen tæt på grænsen og en stor lokal virksomhed, Danfoss, der altid har opereret på et internationalt marked.

Det vil Sønderborg Kommune gerne vise frem

Med 200 km kyststrækning, skønne strande, hundredvis af sommerhuse og hotelsenge, masser af campingpladser og lystbådehavne er Sønderborg og omegn naturligvis et oplagt sommer-trækplaster. Men som kulturelt smørhul med vandrestier, museer, et levende byliv med restauranter og cafeer er Sønderborg spændende at være i - hele året rundt.
En fem km strækning, som slynger sig langs med Alssund på Als-siden skal inden for de kommende år udvikle sig til en rambla. På strækningen vil borgere og turister finde et væld af farverige og inciterende pladser, hvor man kan udfolde sig alene eller med andre, og stille byrum, hvor man kan holde en pause. Ramblaen er under udvikling i et samarbejde med kommune, borgere, foreninger og erhvervsliv.
I de senere år har Augustenborg Slotspark dannet en pragtfuld kulisse for en række meget stemningsfulde og velbesøgte fril­ufts­kon­cer­ter med plads til knap 14.000 besøgende. Tidligt på sommeren er der tradition for, at et stort internationalt rocknavn tiltrækker glade og for­vent­nings­ful­de gæster fra nær og fjern. Eric Clapton, Roger Waters og Mark Knopfler har udtrykt begejstring for den smukke scene. Slotsparken danner også ramme om balletoptræden samt folkefesten En Søndag på Als. Augustiana, der er Syddanmarks nye kunstcenter og desuden rummer Danmarks næststørste skulpturpark holder til i Palæet ved Augustenborg Slot og den smukke slotspark danner en flot kulisse for skulpturparken. Augustiana præsenterer skiftende udstillinger med danske og internationale kunstnere på et meget højt niveau, og skulpturparken repræsenterer fire generationer af toneangivende, primært danske, billedhuggere.
Desuden findes også i kommunen den kongelige feriebolig í Gråsten Slot, samt Sønderborg- og Nordborg Slot. Derudover kan man også opleve Ringridder festen, som er en begivenhed med stolte sønderjyske traditioner:www.ringriderfest.com