Sådan får du den hyggelige spisestue

Selv om du ikke har en decideret spisestue, så indret området omkring spisebordet i et afslappet look.

1. Afgræns spiseområdet med et tæppe eller en enkelt malet væg, så det bliver som et rum i rummet.

2. Hæng flere forskellige lamper over spisebordet. Bare sørg for, at de spiller sammen enten i form eller farve.

3. Lav en opstilling på bordet af et par vaser, så du altid er klar til friske blomster, og evt. en lågkrukke til tændstikker, fyrfadslys eller andet, der er praktisk at have lige ved hånden.

4. Køb billige træstole, og mal dem i flere nuancer af den samme farve. Hvis du vil spare lidt på pengene, så køb fx en grøn, og bland lidt hvid maling i bøtten, for hver stol du har malet.

5. Sørg for at spiseområdet ikke bliver for køligt i farver og materialer. Hynder på stolene skaber hygge og får gæsterne til at blive længere.

TIP Et åbent reolsystem ved spiseområdet skaber en både hyggelig og afslappet stemning, men kræver også en smule ordenssans.

Billedet er fra House Doctor og indeholder produkter fra House Doctor.

Se alle artikler med boliginspiration

Læs mere
Indret dit hjem med rå murstensvægge
Få mere inspiration i EDC's nyhedsbrev

 

Andre har også læst